ActionBetween

HVAD NU HVIS DU BEGYNDTE AT PLANLÆGGE EFTER ENERGI?

📅 Det er ikke altid kalenderen, der skal optimeres.

Jeg møder ledere med ADHD, som er virkelig dygtige til at få kalenderen til at gå op.

Møderne ligger på plads.
Der er styr på det.

Og alligevel går de hjem helt drænede.

For måske er spørgsmålet ikke kun, om der er plads til mødet.
Men hvad mødet kræver.

En svær samtale.
En vigtig beslutning.
Et møde med mange mennesker, input og skift.

Og så direkte videre til det næste.

Det kan se helt fornuftigt ud i kalenderen.
Men det kan koste rigtig meget energi.

🤔 Måske skal de krævende møder ikke lægge ryg mod ryg?
🤔 Måske skal det svære møde ligge tidligere på dagen, hvor du har mest overskud?

For struktur handler ikke kun om at få kalenderen til at gå op.
Det handler også om at have noget af sig selv tilbage, når arbejdsdagen slutter. 🌱

🧠 Du kan godt have plads i kalenderen – og stadig være helt brugt.

Jeg talte for nylig med en leder med ADHD, som havde tre møder på én dag.

I kalenderen så det fint ud.

Men det første møde krævede svære beslutninger.
Det næste handlede om en personalesag.
Det tredje krævede fuldt fokus og mange input.

Da arbejdsdagen var slut, var kalenderen ikke fyldt.

Men batteriet var. 🔋

Det fik os til at tale om noget, jeg ofte arbejder med i mine ADHD-forløb:

At planlægge efter energi – ikke kun efter tid.

For det er ikke nødvendigvis antallet af møder, der vælter læsset.

Det kan være kombinationen af dem – og den mentale energi, de hver især kræver.

Så måske er spørgsmålet ikke kun:
"Hvor meget tid har jeg?"

Men også:
"Hvor meget energi kommer det her til at koste mig?"

For struktur handler ikke kun om at nå mere.

Det handler også om at skabe en arbejdsdag, hvor der stadig er noget af dig tilbage, når den er slut. 🌱

⚽️

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at holde oplæg for forældre og trænere i om ADHD – og om, hvordan vi som voksne kan gøre det lettere for børn med ADHD at lykkes, både på og udenfor fodboldbanen.

En af mine vigtigste pointer var:
👉Når vi forstår adfærden anderledes, kan vi også handle anderledes.

En glemt besked, en voldsom reaktion eller en konflikt efter træning handler ikke nødvendigvis om, at barnet ikke vil. Måske blev noget bare for svært.

Og så står forældrene midt i det hele.

For måske er det ikke kun barnet, der har brug for at forstå ADHD bedre.
Måske genkender du også nogle af udfordringerne hos dig selv – med struktur, overblik, følelser og et ønske om bedre balance i hverdagen.

Det er ofte ikke mangel på vilje. Nogle gange mangler der overskud, forståelse eller de rigtige strategier. 💚

Tak til Thomas Find for invitationen og til alle jer, der deltog og delte jeres spørgsmål og erfaringer. 🙏

Hvis du gerne vil blive klogere på ADHD – hos dit barn eller hos dig selv – er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

🧠 "Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre."

"Jeg kan simpelthen bare ikke komme i gang."

Det sagde en klient med ADHD til mig.

Opgaven var vigtig.
Hun ville gerne have den lavet.
Hun vidste præcis, hvordan hun skulle gøre.

Alligevel sad hun fuldstændig fast.

Det er noget af det, jeg synes er vigtigt at forstå ved ADHD.

Nogle gange er problemet ikke motivationen.

Det er igangsætningen.

Man kan godt ville noget rigtig meget – og stadig have rigtig svært ved at få hjernen til at tage det første skridt. Meget mere end hos andre hjerner.

Så hvad kan hjælpe?

🔹 Gør første skridt næsten latterligt lille.
Ikke "skriv rapporten", men "åbn dokumentet og skriv overskriften".

🔹 Brug en ydre start.
Aftal fx med en kollega: "Vi starter kl. 9." Det kan være lettere at reagere på en konkret aftale end på en intention inde i hovedet.

Det handler ikke om at tage sig mere sammen.
Det handler om at gøre vejen fra "jeg skal" til "jeg er i gang" lidt kortere. 🌱

For nogle gange er det første skridt kæmpe stort.

⚡ Hyperfokus bliver ofte beskrevet som en superkraft.

Jeg synes, vi overser prisen.

For nylig talte jeg med en klient med ADHD, som havde brugt næsten fire timer på én opgave.

Den var ikke den vigtigste.
Den var bare virkelig interessant.
Resultatet blev godt.

Men bagefter var energien væk. Resten af arbejdsdagen blev tung – selv de opgaver, der egentlig var vigtigst.

Det er noget af det, jeg arbejder med i mine ADHD-forløb:
Ikke kun tidsstyring, men energiforvaltning. 🔋

For hyperfokus kan hos mennesker med ADHD blive så intenst, at man ikke undervejs mærker, hvor meget mental energi det koster. Først bagefter opdager man, at batteriet næsten er tomt.

Så hvad kan man prøve?
🔹 Beslut på forhånd, hvornår en opgave er "god nok".
🔹 Sæt en alarm som et bevidst stop-punkt, før energien er brugt op.
🔹 Placér de vigtigste opgaver tidligere på dagen, før en aktivitet med stor sandsynlighed vil kræve meget mental energi.

Ikke fordi hyperfokus er et problem.

Men fordi det bliver en langt større styrke, når der også er energi tilbage til resten af arbejdsdagen. 🌱

For det er ikke altid tiden, der slipper op først.

Det er energien.

☀️ Det sværeste ved sommerferien er ikke at holde fri. Det er at skifte gear.

"Jeg skal altså lige svare den sidste mail..."
"Jeg skal altså lige rydde skrivebordet..."
"Jeg skal altså lige..."

…og vupti, så er ferien skudt i gang med samme tempo, som den skulle give os en pause fra. 😅

Jeg kender det selv alt for godt.

Vi bruger uger på at gøre klar til ferien. Få lukket opgaver. Få styr på det hele.

Og så forventer vi, at hjernen lægger sig i en hængekøje fem minutter efter, at autosvaret er slået til.

Hjernen er ret ligeglad med, at kalenderen siger ferie.
Den arbejder mere efter princippet: "Du har kørt 110 km/t den sidste måned? Så jeg har lige brug for et par dage til at opdage, at vi faktisk har ferie." 😉

Så hvis din ferie begynder med, at du stadig tænker på arbejde, vågner klokken 6.17 uden vækkeur eller pludselig får lyst til at luge ukrudt med en effektivitet, der ville imponere enhver projektleder...
..så er du ikke alene. 🌱

Min mission fra i dag er at øve mig i at skifte gear. 😊

Jeg ønsker jer en dejlig sommer med flere grin end gøremål, flere is end indbakker 🍦 og mindst ét: "Det kan vente til august."

Tak for alle de gode samtaler, sparringer og spændende opgaver i årets første halvår. Det er dem der gør mit arbejde meningsfuldt.

Rigtig god sommer! ☀️

✨ Hvad nu hvis nogle af fremtidens vigtigste kompetencer gemmer sig dér, hvor vi mindst forventer det?

I tirsdags sad jeg på Broløkke Herregård til netværksaften med Women in Front og lyttede til Julia Lahme tale om følelsesøkonomi.

Om en fremtid, hvor værdi ikke kun skabes gennem det, vi præsterer – men gennem det, vi mærker, deler og skaber sammen.

Den tanke blev hængende hos mig.

For når vi taler om ADHD på arbejdsmarkedet, handler samtalen ofte om, hvordan mennesker med ADHD kan få lettere ved at passe ind.

Men måske er det ikke det helt rigtige spørgsmål, vi stiller!

For hvad nu hvis nogle af de egenskaber, der ofte bliver set som udfordringer, også er dem, vi får brug for mere af?

💡 Evnen til at tænke anderledes.
⚡ At handle, når energien og motivationen er der.
🤝 At mærke stemninger, relationer og muligheder hurtigt.

Ikke hos alle. Ikke hele tiden.
Men måske oftere, end vi får øje på.

Når omkring 60 % af voksne med ADHD står uden for arbejdsmarkedet, kan jeg derfor ikke lade være med at tænke:
❓ Hvor meget talent, perspektiv og menneskelig værdi går vi egentlig glip af?

Det spørgsmål tog jeg med mig hjem fra en aften fyldt med inspiration, nærvær og nye perspektiver. 🌿

Måske bliver fremtidens stærkeste fællesskaber ikke dem, hvor flest passer ind – men dem, hvor flest hører til. ❤️

🤔 Hvad nu hvis den medarbejder, der udfordrer dig mest, også er den, der kan lære dig mest?

For nylig sad jeg i et møde, hvor en medarbejder stillede et spørgsmål, som fik flere til at sukke lidt indvendigt.

Det var ikke helt det, vi talte om.

Eller var det?

💡 For spørgsmålet ramte noget, ingen af os andre havde fået øje på.

Det fik mig til at tænke lidtover, hvor hurtigt vi nogle gange vurderer mennesker ud fra, hvor godt de passer ind i vores måde at arbejde på.

Den medarbejder, der tænker højt.
Den, der springer mellem idéer.
Den, der udfordrer det oplagte.

🌱 Ofte er det nogle af de kvaliteter, vi ofte møder hos mennesker med ADHD.

Ikke fordi ADHD er en superkraft.
Men fordi forskellige måder at tænke på giver forskellige perspektiver.

Og måske er det netop dét, arbejdspladser har brug for meget mere af.

At flere får lov til at bidrage med det, de ser.
At dem vi ikke synes passer ind faktisk passer ind og rummes.

🤝 Måske er det værd at spørge sig selv:
Hvem på din arbejdsplads bliver ofte opfattet som udfordrende – men kunne i virkeligheden være den, der ser noget, andre overser?

💡 Forskellige måder at tænke på rummer ofte styrker, vi først opdager, når vi forstår dem bedre. Læs mere her: https://www.actionbetween.dk/adhd-asperger-arbejdsliv/

🤷‍♀️ “Jeg tænkte, at hvis jeg nu bare tog mig sammen…”

Den sætning hører jeg ofte fra kvinder, der sent opdager at de har en ADHD-hjerne.

Udefra ligner det, at de har styr på det.
Indeni føles det ofte som kaos med mange følelser i spil. 🤯

Måske genkender du det:
👉 Du holder sammen på hverdagen, men én ekstra opgave kan vælte dit indre.

👉 Dine følelser er intense og svære at give slip på igen.

👉 Du vil gerne skabe struktur, men det er som at bygge i sand, det skrider, selvom du gør dig umage.

Og ja… alle kan mærke stærke følelser og miste overblik.
Men her er det ikke “indimellem”.
Det er noget, der koster en del energi. Hver dag.

Når diagnosen kommer sent, giver det mening bagud.
Men det kalder på en ny forståelse af sig selv.

Og her kan noget nyt starte.

En lille forskydning –
Fra at presse sig selv → til at forstå samt acceptere sig selv. 🍀

For så handler det ikke længere om at tage sig sammen.
Men om at finde en måde at være i verden på, hvor du ikke hele tiden kæmper for at følge med. 🌱

Måske genkender du følelsen af, at det ser lettere ud udefra, end det føles indefra? 🤔

Nysgerrig på hvordan jeg kan hjælpe dig: https://www.actionbetween.dk/coaching-til-private-saerlig-viden-om-adhd-og-autisme/