Tradium- Overfladebehandler
Bliv overfladbehandler på Tradium i Randers. eks. offshore, vindmøller, tankanlæg o.l. Du får ingen løn under grundforløbet, men kan få SU hvis du er over 18 år.
Når du er uddannet overfladebehandler, kan du på baggrund af specifikationer og standarder udføre kemisk og mekanisk forbehandling, pulver- og vådlakering, i henhold til gældende miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsforeskrifter. Er du uddannet overfladebehandler/ komponenter, kan du ud over de færdigheder, du har som overfladebehandler, anvende og betjene forskellige automatiserede anlægstyper til udførelse af overfladebehandling og medvirke ved optimering af produktionsprocesser. Inden for området overfladebehandler/ konstruktion kan du ud over de færdigheder, du har som overfladebehandler, anvende specialudstyr til forbehandling og vådlakering af større stålkonstruktioner, som f. Adgang
Du kan få adgang til uddannelsen på flere måder:
Skoleadgangsvejen: Efter almindelig skolegang. Du finder en praktikplads inden eller lige umiddelbart efter at du har gennemført grundforløbet. Praktikadgangsvejen: Efter min. 9 års skolegang. Du finder dig en praktikplads, og indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed inden du starter på grundforløbet. Du får løn under hele uddannelsesforløbet. Meritvejen: Du har en anden uddannelse eller måske flere års erfaring i branchen tillige med forskellige efteruddannelseskurser. Faglig og almen kompetence kan give merit til afkortning af uddannelsen. Kontakt skolen og få en afklaring af dine muligheder. Videreuddannelse
Du kan tage forskellige arbejdsmarkedskurser for at supplere din uddannelse. Se skolens udbud af efteruddannelseskurser på
Vil du vide mere
Så kontakt Thomas Kühl
Telefon 25 22 97 71
[email protected]
Trin 1. Overfladebehandler – 2 år med 35 uger på skole
Trin 2. Overfladebehandler / komponenter – 3 år med 45 uger på skole
Trin 2. Overfladebehandler / konstruktion – 3 år med 45 uger på skole
16/09/2026
Fremtidens overfladebehandlere opdateret på den nyeste teknologi inden for brandsikring! 💡🔥
Alle lærlinge på H3 konstruktion og industrilakering har i dag haft en fantastisk og udbytterig dag hos Mouritsen A/S i Vejle, som i samarbejde med PPG og Graco havde inviteret til en speciel workshop med fokus på brandmaling.
Dagen bød på et stærkt og komprimeret program:
Faglig fordybelse: PPG gav en dybdegående indføring i brandmalingens verden og de høje krav til brandsikring af stålkonstruktioner.
Udstyr i verdensklasse: Graco præsenterede deres specialiserede Airless-pumper, der kan håndtere de ekstreme lagtykkelser, som kræves for at opnå op til 4 timers brandsikring.
Mouritsen A/S tæt på: Claus tog os med bag om virksomheden, deres historie, visioner og innovative udvikling af udstyr til overfladeindustrien.
Praksis og netværk: Efterfølgende var der live demonstration af påføring, god networking på tværs af elever, leverandører og virksomheder – og en velfortjent middag.
Vores elever og jeres lærlinge skal have stor ros for deres høje engagement, faglige nysgerrighed og gode spørgsmål dagen igennem! 👏
Tusind tak til PPG, Graco og Mouritsen A/S for at åbne dørene, dele ud af jeres ekspertise og være med til at præge og uddanne fremtidens overfladebehandlere. 🤝✨
Som altid, tak for lån af jeres lærling! 💪👊🤝
04/09/2026
Der var både oplæg og god mulighed for at stille spørgsmål, da IGP’s europæiske tourbus for nylig lagde vejen forbi overfladebehandleruddannelsen på Tradium ☀️
Besøget var en del af uddannelsens branchedag, hvor først overfladebehandlereleverne og derefter deltagere fra branchen blev præsenteret for den nyeste viden og de nyeste løsninger inden for pulverlakering.
En af deltagerne var Selco Repuh, som til daglig arbejder som afdelingsleder ved Everllence i Frederikshavn.
– Nu var der jo den her mulighed for at lære noget om pulverlakering. Det tænkte jeg var en god anledning til at komme og høre lidt om det også – og bare ved at deltage i de her timer lærer man rigtig meget, sagde Selco, der også besøgte Tradium for at høre mere om processen med at have en overfladebehandlerelev ansat.
Selco tog flere ting med sig fra oplæggene med IGP, men han var især positivt overrasket over samtalerne med eksperterne fra IGP.
– Man kunne stille de spørgsmål, man havde, og dem fra IGP var villige til at tage en dialog og forklarer hvordan tingene hang sammen. Det overraskede mig positivt, at der var så god mulighed for det, fortalte Selco.
29/05/2026
🏆 Industriens Lærlingepris går til... Christoffer Roost!
For en uge siden fejrede vi 7 nye svende i Randers, med et rekordstort fremmøde.
I dag var vi gæster ved endnu en stor begivenhed. Vores "gamle" overfladebehandlerlærling Christoffer Roost, som i dag har modtaget Industriens Lærlingepris i Horsens – som en af blot 8 modtagere i hele Danmark. 🇩🇰
I indstillingen lagde vi vægt på, at Christoffer formår at kombinere faglig nysgerrighed med viljen til at tage ansvar. Han flytter ikke bare sig selv, men også sine kolleger og selve faget.
Hvad kan virksomheder og lærlinge lære af Christoffer?
Til virksomhederne: investering i lærlinge betaler sig. Når talent får plads, udvikler det ikke kun sig selv – det kan også være med til at udvikle hele virksomheden. Christoffer og BIRN er det perfekte eksempel.
Til lærlingene: Christoffer er beviset på, at hårdt arbejde og den rette indstilling fører hele vejen til toppen af dansk industri. (Og ja, som overfladebehandler ved han præcis, hvordan man giver karrieren den helt rette finish! 😉)
Et kæmpe stort og velfortjent tillykke til Christoffer fra os allesammen. Vi glæder os til at følge udvikling i fremtiden! 👏
26/05/2026
🎉 7 nye svende klar til branchen – og de er efterspurgt! 🎨
I fredags fejrede vi en helt særlig milepæl: 7 nye svendeprøveafslutninger inden for overfladebehandling – 6 industrilakere og 1 konstruktionssvend 💪
Der var spænding i luften op til prøven, men alle kom flot igennem – stærkt gået! 👏
Hele 70 gæster mødte op for at fejre de nye svende. Det er rekord hos os, og et tydeligt tegn på, hvor stor opbakning der er til faget.
Hos Tradium er vi utroligt stolte 🤩
✈️ Folk kom langvejs fra til Randers for at hylde de nye overfladebehandlere og det siger alt om betydningen af de kompetencer, der nu kommer ud i branchen.
🙌 Kæmpe tillykke til de nye svende (og de virksomheder, der står bag):
• Mads Christian Hansen – CS Wind
• Simon Jessen – Brandts Industrilakering
• Lau Methmann Koue – Sekura Cabins
• Kasper Foged – SI-Lak
• Nickolaj Jensen – Centerlak
• Jeppe Søndergaard Sørensen – Bjerrum Nielsen A/S
• Nikolai Tobiassen – Broen Lab
🚀 Branchen mangler dygtige svende – og nu er 7 mere klar til at gøre en forskel!
28/01/2026
🔧✨ Fra teori til 450 grader varm praksis! ✨🔧
Vi fik en stærk introduktion til virksomhedens historie og forretningsområde – og derefter en grundig gennemgang af galvaniseringsprocessen fra A til Z.
Undervejs blev vi klogere på, hvad man som overfladebehandler skal være særligt opmærksom på – både før, under og efter processen.
Dagen blev rundet af med en spændende rundtur på fabrikken, hvor vi blandt andet besøgte malerværkstedet og fulgte emnerne hele vejen fra affedtning og afsyring til den imponerende finale:
👉 dypning i 450 grader varm zink 🔥
👏 Stor tak til Lars Amby og .DOT for at afsætte tid og dele viden, erfaringer og praksis med os. Besøg som dette gør en forskel – især for fremtidens faglærte!
15/11/2025
I dag er der åbent hus på vores uddannelser. Vi er allerede ved at gøre klar med åbne værksteder og små aktiviteter. Vi giver på at mange har lyst til at besøge os i dag.
Hvis du har tid og lyst er der åbent fra 10-14.
Vel mødt!
11/11/2025
Vi søger med lys og lygte efter en ny kollega på afdelingen. Der sker rigtigt meget med overfladebehandleruddannelsen i denne tid, og det er en god mulighed for at være med til at sætte dit præg på hvordan den ser ud i fremtiden 💯
En faglærer som har en pædagogisk tilgang til lærlinge, stor lyst til at arbejde med unge mennesker, og gerne erfaring med konstruktion 👊
Hvis du vil høre mere er du meget velkommen til at ringe eller komme uforpligtende forbi til en kop kaffe, eller sende en ansøgning her ☕
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=191426&DepartmentId=8298&MediaId=5
05/11/2025
Vi står fra 15 - 21 klar til Uddannelsesaften i Randers Arena i dag, og håber at vi kan inspirere en masse unge mennesker til at vælge overfladebehabdleruddannelsen i fremtiden 💯
Alle Randers 8.kl elever kommer i aften forbi arenaen, til en tur rundt om alle Tradiums uddannelser, men selvfølgelig også os.
Det plejer at være en fantastisk aften hvor vi får gang i snakketøjet 😎
I år er der extra meget at snakke om og vi håber at Mr. T-rex agerer godt som blikfang for uddannelsen 🦖
Vi kommer også meget gerne rundt på uddannelsesmesser i resten af landet og viser os frem. Hvis I kender nogen der kender nogen hvor vi skal være, må I endelig tage fat i os. Vi vil så gerne have flere lærlinge til branchen 😎🌟
30/10/2025
🎉 Bæredygtighedsmesse 2025 – en spændende dag for lærlinge og virksomheder i overfladebehandlerbranchen! 🎉
Dagen er også krydret med medlemsmøde i Dansk overfladeindustri.
📅 Dato: 4. november 2025
📍 Sted: Tradium, Blommevej 40
Kom og oplev en dag fyldt med inspiration, innovation og netværk! 💡
Vi har samlet branchens stærkeste aktører og spændende oplægsholdere – alt sammen med fokus på bæredygtighed og fremtidens løsninger.
🔧 For lærlinge (10.00 – 15.30):
Indslag fra messen:
Live demoer af metallisering, sandblæsning og robotteknologi
Oplæg fra bl.a. HangOn, Jotun Danmark og ReBOUND
Paneldebat: Grønne Hænder – Hvordan bliver håndværk en klimakarriere?
Fællesspisning og klimafrokost med lokale aktører 🌱
🏢 For virksomheder og fagfolk (15.00 – 17.00):
Oplæg: Hold på din lærling – Grundfos deler guldkorn
Paneldebat: ESG – fra bøvl til business
Netværk, kaffe og kage ☕🍰
🎤 Facilitator: Christian Degn
🔗 Masser af udstillere og hands-on oplevelser hele dagen!
👉 Tag dine kolleger og lærlinge med – og vær med til at forme fremtidens bæredygtige håndværk!
🔧💨 Håndværk med finish i særklasse!
H3-lærlingene har kastet sig over en spændende og udfordrende opgave: røgdykkerflasker!
Flaskerne er:
🎨 Primet med elektrostatisk vådlak
🎨 Malet med metallak på den ene halvdel – og frit valg på den anden
🎨 Opbygget efter specifikationer
🎨 Afsluttet med Tradium-logo og klarlak
Det lyder måske simpelt – men det er det ikke! En cylinderform stiller store krav til både afdækning og finish. Og H3-holdet har leveret vanvittigt flot håndværk 💪
👏 Stor ros til lærlingene for deres flotte løsninger og seriøse tilgang til faget og opgaven!
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Internet side
Adresse
Randers
8930
Underretninger
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tradium- Overfladebehandler sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.