PROgrez
PROgrez er en forskningsenhed under Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi ved Midt- og Vestsjællands Hospital (MVH).
Vi laver tværfaglig forskning der er til gavn for patienterne. PROgrez er en del af Region Sjælland og følger regionens persondatapolitik. Læs her om regionens persondatapolitik og dine rettigheder. https://www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/persondatapolitik/persondatapolitik-og-regionens-dpo
Region Sjælland er dataansvarlig for oplysningerne på denne side. Har du spørgsmål til sidens indhold kan du kontakte nsr-progrez@regionsjaelland. Hvis du har generelle spørgsmål til regionens behandling af personoplysninger, kan du kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO) på [email protected]
18/09/2026
Hvem har ret?🧐
Det er skarpt opstillet, men spørgsmålet er reelt.
I mødet mellem patient og sundhedsprofessionel, hvem har så retten til at definere, hvad der er vigtigt?
Når vi arbejder med sundhedspædagogik, så lærer vi at se verden gennem patientens nøglehul- for det, der er vigtig for os som fysioterapeut, sygeplejerske eller andet er måske ikke det vigtigste for patienten.
Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med det? Hvad er det egentlig det kan?
Ph.d.-studerende Helle Bøgard forsker i sundhedspædagogik, og byder den 3. november 2026 kl.10-11 indenfor til et gratis webinar om emnet.
Hvis du vil blive klogere, så er tilmeldingen åben lige nu på https://www.conferencemanager.dk/sundhedspdagogik
26/06/2026
Hvis du er sundhedsprofessionel, så kender du det. Hvis du er patient, så kender du det. Hvis du er pårørende, så kender du det også.
Koordineringen omkring en syg person på tværs af travle kalendere gør det svært at mødes alle parter. Men med virtuelle videomøder kan vi mødes på tværs og få sat patientens behov i fokus uden at gå ned på den faglige kvalitet. Og lige om lidt kommer det måske til en afdeling nær dig.
Det er nyttigt for sundhedspersonalet, der ikke kan få kalenderen til at gå op, hvis de skal bruge minutter på transport; det hjælper den tætte pårørende bosat i en anden landsdel; og så hjælper det naturligvis også den syge patient, som ikke selv skal bære beskeder fra et møde til et andet.
Det virker så simpelt, men er det virkelig det? Kom med til et webinar den 11. august 2026 kl. 12:30-13:30, hvor seniorforsker og ekspert Ditte Høgsgaard fortæller om sin forskning inden for emnet.
Det er gratis at deltage i og tilmeldingen findes her: https://www.conferencemanager.dk/v4mvirtuelle4-partsmder
18/03/2026
Der er åbent for tilmelding til konferencen Liv i Bevægelse '26: Sundhed tæt på virkeligheden.
Den 23. april 2026 byder PROgrez endnu engang velkommen på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse til en dag, der samler sundhedsprofessionelle fra region, kommune og universitet.
I år er der oplæg fra Sundhedsstyrelsen; lektor Connie Timmermann og humanfysiolog, foredragsholder og ph.d. Chris MacDonald. Vi byder også på en indsigt i udvalgte PROgrez projekter og på en paneldebat, hvor vi har besøg af politikere fra det kommende Region Østdanmark.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på www.tilmeld.dk/lib26
10/02/2026
Hjælp! Kender du nogen, der er kronisk syg og finder det uoverskueligt at komme i gang med træning?
Vi leder efter mennesker, der kan hjælpe os med et forskningsprojekt. Projektet skal udvikle en enkel model, som kan hjælpe mennesker med at få mere fysisk aktivitet i hverdagen. Og for at udvikle den model, så vil vi gerne tale med mennesker, som ikke er fysisk aktive. Vi vil nemlig gerne forstå, hvorfor de ikke er mere fysisk aktive.
Og derfor inviterer vi til 3 samtale-eftermiddage (med forfriskninger) fra kl.15:30-17:00 i Slagelse på Fælledvej 6 den 19/2, 19/3 og 13/4.
Hvis du er -- eller kender en der er-- interesseret, så ring eller skriv til forskningskoordinator Hanne Rasmussen på ☎️ 93 57 70 87
eller 📧 [email protected].
05/02/2026
I morgen går det løs med det første foredrag i "2026 - Et år i bevægelse", men du kan allerede nu tilmelde dig de næste foredrag i rækken.
Vil du gerne vide mere om vejrtrækningstræning, nakkeskader og sygdomsmestring?
Så har vi en håndfuld gratis forskningsbaserede foredrag klar til dig!
☁️ [Online] Den 18. februar 2026 fortæller Karen Hjerrild Andreasson, hvad hun ved om vejrtrækningstræning til patienter med astma. Selvom foredraget er online, så tager Karen nogle øvelser med, som kan afprøves foran egen skærm.
🚗 [Online] Den 2. marts 2026 fortæller ph.d.-studerende Christian Lynæs om sit projekt, hvor han undersøger om der kan udvikles et værktøj, der tidligt kan opspore mennesker i fare for posttraumatiske nakkeskader. Og tidlig opsporing er gerne lig med tidlig hjælp.
🏆 [Auditoriet] Den 6. marts 2026 fortæller lektor i sygdomsmestring og rehabilitering Charlotte Simonÿ om sit ekspertområde: sygdomsmestring. Langvarige og livslange sygdomme stiller store krav til måden vi lever vores liv på-- man skal måske til at tage daglig medicin, energiniveauet kan ændre sig og det liv man havde forestillet sig at leve er nu underlagt nogle nye omstændigheder. Hvordan kan vi tage hånd om vores egen sygdom? Hvordan kan vi hjælpe vores patienter og pårørende til det samme? Kom med og lyt til Charlotte, der ud af sin store viden på området.
Tilmeld dig og dine kollegaer her: https://medicin3ogfysioergo.conferencemanager.dk/
08/01/2026
2026 skal være et år i bevægelse. Derfor inviterer vi indenfor til en række gratis foredrag året igennem. Tilmeld dig de to første allerede nu.
💭 Professor Søren T. Skou skyder året i gang med foredraget ”Fra idé til impact – opbygningen af en succesfuld forskningsenhed med PROgrez som eksempel”, som han holder sammen med chefterapeut Lisbeth Schrøder, der er medlem af afdelingsledelsen på Medicin 3, Fysio- og ergoterapi på Midt- og Vestsjællands Hospital. Det foregår fredag den 6. februar 2026 kl.12:00-13:00 i Auditoriet på Fælledvej 6 i Slagelse.
Find tilmeldingen til Søren og Lisbeths foredrag her: https://www.conferencemanager.dk/idetilimpact
🪽 Den 18. februar kl. 12:30-13:30 toner Karen Hjerrild Andreasson frem på jeres computerskærme med foredraget ”Vejrtrækningstræning til patienter med astma: Lille indsats – stor effekt”. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål via chatten.
Find tilmeldingen til Karens foredrag her: https://www.conferencemanager.dk/khafeb
Igennem hele 2026 holder forskere fra PROgrez foredrag om nye og ældre forskningsprojekter og du kan komme med ganske gratis. Fire af foredragene foregår fysisk i auditoriet på Fælledvej 6 i Slagelse, men de resterende kan du streame online.
Du kan melde dig til alle de foredrag du vil, og få op til 90 minutters forskningsindsprøjtning i din hverdag.
Se alle arrangementer fra PROgrez, hvis du allerede nu vil læse mere og tilmelde dig de resterende foredrag (flere kommer online løbende) : https://medicin3ogfysioergo.conferencemanager.dk/
03/12/2025
PROgrez borgerpanel fylder 2 år
Borgerpanelet hjælper os med at gøre forskningen endnu mere relevant. Deres levede erfaringer, humor og vigtige bidrag hjælper forskningsprojekterne til at være mere målrettede, vedkommende og mindre knudrede.
Borgerpanelet giver tilbagemeldinger på alt fra grafisk design af en roll-up, så den bliver forståelig for modtageren, til projektdesign og interview spørgsmål. Og vores forskere står i kø for at få lov til at få foretræde foran panelet. Det er et super samarbejde, der kvalificerer vores forskning.
Hvis du er patient eller pårørende og har lyst til at være med i Borgerpanelet, så er der åbent for tilgang. Du kan kontakte Borgerpanelet på [email protected] eller på 93 57 70 87
27/11/2025
Vores ph.d.-studerende Lucy udfolder et spændende spørgsmål i Ugeskrift for Læger: hvad nu hvis vi også brugte klima som markør for kvalitet i sundhedsvæsnet?
Læs hendes indlæg her
Klima i sundhedsvæsenet – en skjult markør for kvalitet DebatKlima i sundhedsvæsenet – en skjult markør for kvalitet© Creative Zoo Lucy Bray, hoveduddannelseslæge i samfundsmedicin og ph.d.-studerende, Forsknings- og Implementeringsenhed PROgrez, Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Slagelse. Mail: lbray@...
17/09/2025
Vi har udgivet første delevaluering af ordningen Direkte adgang [...] og der er spændende resultater at læse.
I kan finde den fulde evaluering på vores hjemmeside https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/centre-og-vidensenheder/progrez/rapporter-og-evalueringer
20/08/2025
Er du nysgerrig på, hvad du får med i rygsækken når du skifter træningscenteret ud med naturen?
Vores ph.d.-studerende Jonas Ahler fortæller på Videnskab.dk om, hvad naturen også kan give dig med, når du rykker træningen udenfor.
Læs artiklen her: https://videnskab.dk/krop-sundhed/tre-gode-grunde-til-at-traene-i-naturen/
Jonas' artikel tager udgangspunkt i samarbejdet med Gigtforeningen og DGI om projektet Naturtræning, som er støttet af TrygFonden.
Arbejdet med Naturtræning fortsætter både i PROgrez, men også i naturen. Hvis du er gigtpatient er tilmeldingen til efterårsholdene allerede i gang.
Tre gode grunde til at træne i naturen Gør det en forskel om du træner inde eller ude? Jeg forsker i fysisk aktivitet i naturen, og her er, hvad forskningen viser.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt praksis
Internet side
Adresse
Slagelse
4200