ColorNudge

Jeg tror, de fleste af os kender følelsen af at sidde i et venteværelse.

Nogle gange venter vi på noget helt ukompliceret. Andre gange sidder vi dér med lidt uro i kroppen, en masse tanker eller en samtale foran os, vi ikke helt ved, hvad bringer.

Og lige dér synes jeg, omgivelserne bliver interessante. 🤎

For hvordan føles det egentlig at blive taget imod, allerede inden nogen har sagt noget til os?

Det er en tanke, jeg ofte får, når jeg sidder i et venteværelse.

Ikke fordi et rum kan fjerne det, vi er bekymrede for. Det kan det selvfølgelig ikke.

Men jeg synes, det er værd at være nysgerrig på, om måden vi skaber de steder på, hvor vi venter, også kan være en del af den måde, vi tager imod hinanden på.

For mødet begynder måske lidt tidligere, end vi tror. ✨

— Rosemai

I don’t look at a room and ask:
“What would look good here?”

I ask different questions.

What does this space make us feel?

Where does the eye go?

Does the light give energy or take it away?

Does the room create calm, connection, curiosity — or something completely different?

Because a space is never just what we see.

It is also what we experience.

That is the perspective behind Colornudge.

It’s not about finding the “right” color.
It’s about understanding what it does. ✨

Jeg er vild med alle farver. Men ikke nødvendigvis alle steder.

Når jeg vælger farver til et rum, tænker jeg langt mere over, hvad de skal bidrage med, end om de lige er moderne.

Den varme orange her gør noget ret markant. Den tilfører energi og varme til et ellers mørkt og roligt rum. Havde stolene været beige, havde oplevelsen været en helt anden.

Og det er egentlig dét, jeg synes er så fascinerende ved farver.

De behøver ikke fylde meget for at ændre meget.

På arbejdspladser møder jeg nogle gange en forsigtighed omkring farver. Som om ro automatisk betyder neutrale toner, og farve automatisk betyder uro.

Så enkelt er det heldigvis ikke.

For mig handler det mere om balance. Om mængde, placering, kontraster – og om at vide, hvad farven skal gøre for rummet og for dem, der skal være i det.

Farve er ikke bare noget, vi ser.

Det er noget, vi oplever.

— Rosemai

We invest in strategy.

Culture.
Leadership.
People.

But there is another part of working life that is often left out of the conversation:

The environment we ask people to spend their days in.

The meeting room.
The office.
The reception.
The hallway.
The light, materials, colors and atmosphere surrounding us.

All of it is already communicating something.

All of it is already influencing the everyday experience of work.

This is where I work with organizations.

Not by starting with how a workplace should look — but by understanding what the organization wants the environment to support.

Focus. Collaboration. Well-being. Culture.

Your workplace is already part of your strategy.
The question is whether you are using it intentionally.

— Colornudge
Atmosphere as Strategy.

Noget af det, jeg holder allermest af ved mit arbejde, er, at det i sidste ende handler om den hverdag, vi skaber for hinanden.

For når jeg arbejder med en arbejdsplads, kan vi selvfølgelig tale om farver, materialer, lys og indretning. Og det gør vi.

Men inde i mit hoved tænker jeg hele tiden på dem, der møder ind mandag morgen.

Hvordan føles det at komme ind ad døren? Er der et sted, hvor man kan finde ro? Er det rart at mødes med sine kolleger? Kan man koncentrere sig, når man har brug for det? Og har man egentlig lyst til at være der?

Det kan virke som små ting hver for sig. Men tilsammen bliver de en del af den hverdag, vi bruger rigtig mange timer af vores liv i.

Det perspektiv prøver jeg aldrig at miste.

For når vi ændrer omgivelserne på en arbejdsplads, ændrer vi ikke bare et rum.

Vi kan være med til at ændre, hvordan det føles at møde ind hver dag. 🤎

— Rosemai

Jeg tænker nogle gange over, hvor meget plads vi egentlig bruger på vores ting – og hvor meget plads vi skaber til os selv🤎

Vi finder helt naturligt en plads til sofaen, spisebordet, skabene og alt det, vi har samlet gennem tiden.

Men hvad med pladsen til den lange samtale? Til at sidde alene med en kop kaffe. Til at læse. Til at være sammen. Eller bare til ikke at skulle noget.

Det er ikke fordi, der findes én rigtig måde at indrette et hjem på. Det gør der heldigvis ikke.

Jeg synes bare, det er interessant engang imellem at se på sit hjem med lidt andre øjne og spørge:

Har vi mest skabt plads til vores ting – eller til den måde, vi gerne vil leve på? ✨
Blot en tanke til dit hjem i dag🤎

Jeg har tænkt en del over hospitaler på det sidste.

For der er nok få steder, hvor vores omgivelser betyder mere, samtidig med at vi måske tænker mindst over dem.

Når vi træder ind på et hospital, kommer vi sjældent bare som os selv. Vi kan være bekymrede, trætte, have ondt, vente på et svar eller være der for én, vi holder af.

Og så møder rummet os.

Lyset. Lydene. Farverne. De lange gange. Et sted at sidde. Noget at kigge på, mens vi venter.

Jeg synes, det er interessant at forestille sig, hvad der ville ske, hvis vi i højere grad designede de steder med udgangspunkt i den tilstand, mennesker kommer ind i dem med.

Ikke for at få et hospital til at ligne noget andet.

Men for at spørge: Hvad har et menneske brug for fra sine omgivelser lige her?

Måske mere ro. Måske noget genkendeligt. Natur. Varme. Eller bare en oplevelse af, at der er blevet tænkt på, hvordan det føles at være den, der sidder og venter.

Det er sådan nogle rum, der minder mig om, hvorfor jeg arbejder med det, jeg gør.

For nogle gange er omgivelser ikke bare en del af oplevelsen.

De kan være en del af omsorgen.

— Rosemai

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor I altid ender med at sidde de samme steder derhjemme? 🤎

Hvorfor ét hjørne bliver brugt hele tiden, mens et andet næsten aldrig gør? Eller hvorfor I måske sidder sammen i samme rum – uden egentlig at være sammen?

Det er sådan noget, jeg lægger mærke til.

For vi tænker ofte på indretning som noget, vi bestemmer over. Vi vælger sofaen, bordet og hvor tingene skal stå. Men stille og roligt begynder rummet også at påvirke os tilbage.

Det påvirker, hvor vi søger hen, hvordan vi er sammen, og hvor naturligt det føles at finde ro eller nærvær.

Og det fascinerer mig, fordi vi ofte har levet med vores hjem så længe, at vi ikke længere ser det. Vi tænker bare: Sådan er det her hos os.

Men nogle gange skal der et andet blik til. ✨

Ikke for at fortælle dig, hvordan dit hjem burde se ud. Men for at se på, hvordan det faktisk fungerer for jer, der lever i det.

For dit hjem skal ikke bestemme over dig. Det skal hjælpe dig med at leve det liv, du gerne vil leve🏡

Jeg taler ofte om Atmosphere as strategy, og egentlig handler det om noget ret enkelt.

Når jeg træder ind i et rum, er jeg mindre optaget af, om det er flot, end af hvordan det føles at være der.

Har jeg lyst til at blive? Kan jeg finde ro? Føles det naturligt at tale sammen her? Kan jeg koncentrere mig?

Det interessante er, at den oplevelse ikke opstår tilfældigt. Den bliver skabt af alt det, vi omgiver os med – lyset, farverne, materialerne, lyden og måden rummet er bygget op på.

Og alligevel bliver atmosfæren ofte noget, vi først tænker på til sidst.

Jeg synes, vi skal vende det om.

Hvad skal mennesker kunne mærke, gøre og lykkes med i rummet?

Når vi starter dér, bliver atmosfæren ikke dekoration.

Den bliver en del af strategien.

— Rosemai