FrikirkeNet
FrikirkeNet er et netværk af frikirker og frikirkelige organisationer fra forskellige kirkesamfund.
29/08/2026
Husk - vores early bird på www.lederkonferencen.dk udløber på mandag.
Tilmelding: tilmeld.frikirkenet.dk/frikirkenet-event/lederkonferencen-2026/
Program: t.ly/lV8sR
Det er NU, der er penge at spare - hvis man vil med til vores lederkonference til november.
På tirsdag i næste uge er det nemlig slt med at købe billet til early bird-pris – kun9️⃣9️⃣5️⃣ kroner per deltager.
Tilmelding og mere info på www.lederkonferencen.dk
27/08/2026
Det er NU, der er penge at spare - hvis man vil med til vores lederkonference til november.
På tirsdag i næste uge er det nemlig slt med at købe billet til early bird-pris – kun9️⃣9️⃣5️⃣ kroner per deltager.
Det er (synes vi) rørende billigt.
Og tilmelder man mindst 10 personer i samme tilmelding, ryger prisen helt ned på 8️⃣9️⃣5️⃣ kroner.
Årets lederkonference sætter fokus på bevægelsen fra savnet til fundet — en bevægelse, der åbner et betydningsfuldt vindue for kirkeledere, som ønsker at forstå og engagere sig i den nye åndelige interesse i Danmark.
Med Justin Brierley som hovedtaler vil vi analysere, hvordan denne udvikling skaber nye muligheder for kirkens identitet, mission og relevans.
Se mere på www.frikirkenet.dk/lederkonferencen
Fra den 1. september er prisen 1.195 kroner per person (og stadig med 100 kr. i rabat ved samlet tilmelding af mindst 10 personer).
Sidste frist for tilmelding er den 20. oktober.
21/08/2026
"Også såkaldt omvendelsesterapi udbydes med jævne mellemrum af forskellige religiøse grupperinger i Danmark."
I dag har Kristeligt Dagblad en artikel i den trykte avis om informationerne om begrebet omvendelsesterapi på www.lex.dk
lex.dk er Danmarks nationalleksikon med faktabaseret viden, som det er meningen, vi alle sammen skal kunne stole på.
Ikke desto mindre tilføjede lex.dk i begyndelsen af august den ovenstående sætning til deres artikel om homoseksualitet.
Det faldt tidsmæssig sammen med, at beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen i offentligheden begyndte at tale om regeringens ønske om at forbyde omvendelsesterapi rettet mod personer under 18 år.
Men faktum er, at flere undersøgelser har vist, at omvendelsesterapi i dagens Danmark stort set ikke finder sted - og derfor vil en lov mest af alt være endnu et eksempel på symbolpolitik.
Formand Tonny Jacobsen er interviewet til artiklen, og han siger blandt andet:
"Jeg har ikke selv kendskab til, at det (omvendelsesterapi) skulle være et udbredt fænomen i Danmark, og det bliver bakket op af de mest grundige undersøgelser af fænomenet. Derfor ærgrer det mig, at vores mest troværdige opslagsværk, Lex.dk, vildleder om emnet."
Lex.dk har, efter Kristeligt Dagblad henvendte sig, ændret den pågældende sætning, så den nu lyder:
"Såkaldt omvendelsesterapi – hvor homoseksuel orientering søges undertrykt ved brug af psykologiske eller religiøse metoder – er igennem historien blevet praktiseret af forskellige religiøse grupperinger i Danmark."
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/regering-vil-forbyde-omvendelsesterapi-pludselig-haevede-nationalleksikon-praksissen-er (abonnement)
20/08/2026
Tillykke til Baptistkirken i Danmark og deres partner i Ukraine, som har fået bevilliget knap 2,8 millioner kroner fra Naboskabspuljen under CISU - Civilsamfund i Udvikling.
"Hope for Ukraine", som projektet hedder, skal styrke psykosocial trivsel og modstandskraft blandt krigsramte børn og familier i Ukraine.
Målgruppen er 2.500 børn, 80 veteranfamilier, 500 frivillige samt lokale myndigheder.
Indsatsen gennemføres i fire områder i Ukraine, og hovedaktiviteterne er:
• børnelejre med fokus på traumebehandling
• familieretræter for veteranfamilier
• træning og uddannelse af projektfolk og frivillige
• træning i safeguarding (som skal sikre, at børn, familier og veteraner kan deltage trygt og værdigt – og at der handles klart og ansvarligt, hvis noget går galt).
”Jeg besøgte Ukraine i juni og så det værdifulde arbejde, der udføres blandt nogle af de mest udsatte børn," siger Morten Kjær Kofoed, international missionssekretær i Baptistkirken.
"Disse lejre er af uvurderlig betydning for både børnene og ikke mindst mødrene der ofte står alene med ansvaret for at opdrage børnene i en svær tid.”
(Kilde: Baptistkirkens nyhedsbrev, uge 34)
14/08/2026
To skarpe talere med fingeren på tidens puls kan opleves på vores lederkonference den 13-14. november på Samværket i Kolding.
Læs mere og tilmeld på www.lederkonferencen.dk
Justin Brierley
Flemming Møldrup
12/08/2026
HURRA! Nu er tilmeldingen til vores lederkonference åben🥳
Hvert år inviterer vi til en lederkonference, hvor målet er at ramme lige midt ned i krydsfeltet mellem kirke og samfund.
I år er temaet ”Savnet og fundet”, og det handler om, at mange i disse år genkender en uro eller længsel — en fornemmelse af, at noget mangler.
Læs mere og tilmeld dig på www.frikirkenet.dk/lederkonferencen
01/07/2026
Fremragende initiativ fra DKM (Danmarks Kirkelige Mediecenter):
En samlet fortælling om, hvordan kristendommen kom til Danmark formidlet af Sigurd Barret.
🟢 En oplagt mulighed for eksempelvis børnekirker og børneklubber.
Anledningen til initiativet er, at det i år er 1200 år siden, at Nordens apostel, Ansgar, bragte den kristne tro til Danmark.
Med to gange en million kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden og Ole Kirk’s Fond har Danmarks Kirkelige Mediecenter derfor entreret med Sigurd Barret, som folder historien om Ansgar ud gennem otte film.
Barret har også skrevet otte fortællinger, otte nye sange og en musical.
Derudover er der lavet undervisningsforløb og kreative samt andre aktiviteter til blandt andet kirker.
Alt er gratis og findes på hjemmesiden www.hvem-ansgar.dk
30/06/2026
Et glimrende initiativ og en fin mulighed for de mange, som har deres daglige gang og arbejdsplads på Christiansborg.
Og måden at gøre det på er enkel - består blot i et tilbud fra Folkekirken i København.
Pressemeddelelse fra Folketinget:
"Folketinget får tilknyttet en præst i det nye folketingsår
Folketingets Præsidium har besluttet at takke ja til et tilbud fra biskoppen over Københavns stift om at stille en præst til rådighed for Folketinget som en del af den pastorale tjeneste.
Folketinget har i de seneste år holdt ugentlige andagter for folketingsmedlemmer og ansatte på Christiansborg. Andagterne er en mulighed for fordybelse og refleksion i en travl hverdag, og der er tilslutning fra både folketingsmedlemmer og ansatte.
I forlængelse heraf har der været forskellige forespørgsler om muligheden for at tilknytte en præst til Folketinget. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen har henvendt sig til Folketingets formand med et tilbud om, at en eller flere præster i Københavns stift kan stille sig til rådighed for Folketinget, så med-lemmer kan få en samtale med en præst, hvis de har behov for det.
”Et enigt Præsidium har på et møde besluttet at takke ja til tilbuddet. De nærmere praktiske omstændigheder skal drøftes efter sommerferien, og det er tanken, at Folketinget fra det nye folketingsår får tilknyttet en præst”, siger Folketingets formand Søren Gade.
Da præstearbejdet vil indgå i den almindelige pastorale tjeneste, vil der ikke være økonomiske merudgifter for Folketinget."
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2026/06/folketinget-tilknytter-praest
(Foto: Christoffer Regild)
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.