Modtryk

Modtryk

Del

Skønlitteratur, der underholder, gør indtryk og efterlader spor.

28/06/2026

🇮🇹 Benvenuti in Italia!
Ægteparret Anders & Anette de la Motte inviterer læseren med på en rundrejse i Italien sammen Belmonte Travels, i selskab med den svenske historielærer Hugo og den italienske rejseleder Lara. Mord under solen er en charmerende serie af puslespilskrimier fra Italien, hvor citronerne gror, solen skinner, og maden er skøn – men der gemmer sig også slanger i paradiset🐍

26/06/2026

I dag udkommer SCENOGRAFEN – sidste bind i Arttu Tuominens prisbelønnede Floddelta-serie!🇫🇮 Denne gang sættes jagten ind på en seriemorder, der virker til at være mere betaget af drabets iscenesættelse end af selve drabet🎭

Seriemorderen har planlagt en sygelig forestilling, som ryster kernen af politikredsen – Henrik Oksman, Jari Paloviita og Linda Toivonen, under ledelse af Susanne Manner. Der er meget på spil. Det er makabert, allerede fra en start, hvor en familie bliver fundet dræbt og balsameret, siddende foran tv´et på en ødegård i skoven. Én frygt begynder at presse sig på blandt politifolkene: Mon de alle kommer ud i live, når tæppet falder?🫣

Tuominens inspirationskilder er forfattere som Henning Mankell, Stephen King, Väinö Linna og Rosa Liksom, som Tuominen selv er fan af. Tuominen skriver naturligvis krimigåder, der skal løses af hans politifolk, men han skriver først og fremmest om mennesker og deres indbyrdes forhold.

Floddelta-serien har modtaget priser for Bedste Finske Krimi og Bedste Udenlandske Krimi på dansk. Er du klar til at skulle læse seriens afsluttende bind?👀

22/06/2026

📩 Modtager du Modtryks nyhedsbrev?

Så har du nok allerede hørt fra vores redaktør, Nanna, som sørger for, at du altid er blandt de første til at høre nyt fra os.

Som nyhedsbrevsmodtager får du:
✨ Gode tilbud flere gange om måneden
📚 Nyt om alle vores udgivelser
🎁 Særlige fordele direkte i din indbakke

Det koster ikke en krone – vi sender blot inspiration, bognyheder og gode tilbud direkte til dig.

Er du ikke tilmeldt endnu? Så kan du gøre det lige her😊⬇️
https://modtryk.dk/pages/nyhedsbrevformular?srsltid=AfmBOooPTiv-2DfK-2MVpJt5JjabUPbrheL3qRID9pY5oqdoOeHCogUk

19/06/2026

🍋 I dag udkommer INTRIGE I AMALFI – endnu et bind i ægteparret de la Mottes stemningsfulde serie MORD UNDER SOLEN.

🇮🇹 Velkommen til Italiens Amalfikyst, det tætteste, du i den jordiske verden kommer på paradis. For den svenske historielærer Hugo Lind har Italien da også været noget af en humørpille, og han har derfor sagt ja til at træde til som buschauffør for Belmonte Travels. Rygtet vil vide, at patriarken Gottfrid Byhlén endelig er klar til at give ansvaret for sit konfektureimperium fra sig – men til hvem? Og er der nogen, der er parat til at gå så langt som til at slå ihjel?

☀️ MORD UNDER SOLEN er blevet rost for sin charme, sin sommerlige varme og sit medrivende mysterium, som fans af Agatha Christie og klassiske whodunit-gåder vil holde af.

📚 Om første bind skriver Saxos læsere, at den er så hyggelig, at man selv får lyst til at besøge Amalfikysten. En skriver tilmed, at det værste er, at man bliver så sulten af at høre om alle de lækre italienske retter.

🇸🇪 “Jeg elsker denne her bog – for gådens skyld, for miljøet, for sproget og fordi den er så fuld af læseglæde. En perfekt blanding af mord, mad og Middelhav.”
– Boktokig

Photos from Modtryk's post 12/06/2026

Regnfulde sommerdage giver anledning til at blive indendøre og fordybe sig i en god bog. Mens du venter på, at skydækket forsvinder, kan du se frem til de her tre titler, som vi har i vente i juni!

🎸 POPULÆRMUSIK FRA VITTULA (genudgivet d. 10. juni) er en humoristisk og sproglig perle, som udkom for første gang i år 2000. I løbet af et kvart århundrede er den blevet læst af en million svenskere. Fortællingen om de to drenge, Matti og Niila, der bare drømmer om at spille rockmusik, har sat sine spor – og vi synes ikke, du bør gå glip af den.

🍋 INTRIGE I AMALFI (udkommer d. 19. juni) giver dig alt, hvad hjertet begærer: Chokolade, citronlunde og sol – men også et mystisk dødsfald. Italiens Amalfikyst omtales ofte som det tætteste, man i den jordiske verden kommer på paradis. Men som bekendt er der altid en slange i paradis.

🎭 SCENOGRAFEN (udkommer d. 26. juni) er til dig, der ikke frygter at stå ansigt til ansigt med en udspekuleret seriemorder. En seriemorder, der nok er mere betaget af drabets iscenesættelse end af selve drabet. Med tiden må politifolkene indse, at de også har fået tildelt roller i det grusomme skuespil. Hold fingeren på pulsen, når vi byder velkommen til Floddelta-seriens sidste forestilling.

Mon der er en bog, der falder i din smag?

10/06/2026

🎶 Mikael Niemis moderne klassiker genudgives og udkommer i dag!

Da POPULÆRMUSIK FRA VITTULA udkom i 2000, blev romanen Mikael Niemis gennembrud og en af de mest læste svenske romaner i nyere tid. Bogen modtog Augustprisen og er siden solgt i tæt på en million eksemplarer i Sverige. Den fortæller en historie om venskab, identitet og opvækst i et grænseland mellem svensk og finsk kultur🇫🇮🇸🇪

📖 Om POPULÆRMUSIK FRA VITTULA: Matti og hans fåmælte ven Niila vokser op i Pajalas børnerige udkant, Vittula – i folkemunde kaldet Kussemosen – tæt ved den svensk-finske grænse. Udviklingen når kun langsomt deres egn, og de lokale ældre holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, endeløse ophold i skoldhede saunaer og sanseløs druk. Sammen opdager de to drenge rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring, og som viser vej til en anden måde at kunne leve sit liv på. Måske det liv, der kan anes ude i Tornedalens horisont.

“En million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula.” - Information

“Mikael Niemi har skrevet den fødte klassiker.” - Berlingske

“Føj for en fed bog. Det er dyb underholdning.” - Børsen

“Hvor bliver man glad for livet.” - Arbejderen

05/06/2026

Glædelig Fars dag 🦸🏻‍♂️

Far skal ikke snydes for en boganbefaling fyldt med spænding, sort humor og en hårdkogt politisag! En anbefaling til ham, der er vild med serien om Harry Hole – Vi tør nemlig godt vove at påstå, at han vil elske MINNESOTA, som også er skrevet af Jo Nesbø. Bogens hovedperson Bob Oz står mildest talt i lort til halsen, da bogen begynder. Men én ting skal man vide om Bob Oz, og det er, at han ikke helmer – heller ikke da han bliver afskediget for vold i tjenesten. Når alt andet sejler, så bliver Bob Oz bare endnu mere fokuseret på sagen!

Dagbladet skriver: “Helt konge! Der er en grund til, at Nesbø regerer krimiverdenen (…) Jeg tænker, som jeg altid gør, når Nesbø virkelig lykkes. Du godeste, hvor er han god.” ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

01/06/2026

🥳 Jørn Lier Horsts TØRT LAND er shortlistet til en Crime Writers’ Award i kategorien Crime Fiction in Translation!

💬 Juryens begrundelse lyder: “Nordisk noir, når det er allermest brutalt, da detektiv Wisting føler sig tvunget til at løse mysteriet om forskellige uopklarede sager, der alle er forbundet med titlens omtalte miljø. Efterforskningen er som et urværk, fyldt med atmosfære.”

📖 I TØRT LAND vækkes gamle sager til live, da en hedebølge har udtørret Farrissøen og blotlagt søbunden. Her finder både politiet og en amatørarkæolog med metaldetektor ting, der har ligget skjult i årevis. For kriminalefterforsker William Wisting giver fundene anledning til at lukke en tragisk sag, men til gengæld åbnes en anden. TØRT LAND udforsker spørgsmål om fortielse, loyalitet og kærlighed. 

“Jørn Lier Horst kombinerer realistisk efterforskning med et stærkt mysterium, og bogen byder på spænding fra første til sidste side.” - DBC, lektørudtalelse.

Har du fået læst TØRT LAND, kan du læse hans nye krimi om William Wisting, DEN SIDSTE SAG, som udkom på dansk i marts. I DEN SIDSTE SAG kommer Wisting pludselig på en kriminels hævnliste… 🫣

28/05/2026

🤔 Hvem er hurtigst til at gætte modstanderens bog, når Nanna og Christopher skiftevis stiller hinanden spørgsmål og kun må svare ‘ja’ eller ‘nej’?
Se hvem der løber med sejren🏆

📚Bøgerne vi har med i videoen er:
👉 DEN SIDSTE SAG af Jørn Lier Horst. Den garvede efterforsker William Wisting må på den igen. På væggen i en celle hænger en liste over folk, den netop løsladte Erik Kaplin ønsker at hævne sig på. Øverst på listen står William Wisting.
👉 EN LILLE DØD er en dybt personlig roman inspireret af Ebba Bandhs eget udvekslingsophold i begyndelsen af 00’erne, hvor hun tilbragte et år i en lille, religiøs by i den nordlige del af staten New York – et samfund præget af tro, fortielser og en tragedie, der kastede lange skygger ind over byen og dens indbyggere.

Kommenter gerne hvis du synes vi skal dyste igen😉

26/05/2026

🎉KONKURRENCE!🎉

Vind et eksemplar af Anders Roslunds urovækkende og nervepirrende krimi DJÆVELENS BEDSTE TRICK – og tag med Hoffmann og Grens ud på deres sidste fælles eventyr. Det bliver vildt, det bliver råt, og det bliver voldsomt – præcis som en krimi af Anders Roslund skal være📖

For at deltage skal du: 
👉 følge Modtryk.  
👉 skrive en kommentar med titlen på din yndlings Modtryk-krimi.

Vi trækker en vinder mandag d. 1. juni og giver vinderen direkte besked! 🎉

🚨I DJÆVELENS BEDSTE TRICK bliver Stockholm ramt af en række spektakulære voldshandlinger. Panikken breder sig. Politiet tror, de har styr på situationen, men kriminalefterforsker Mariana Hermansson ved bedre. Hun er sikker på, at de kigger i den forkerte retning, og at sporene peger mod en retspsykiatrisk klinik. For at stoppe det, der er sat i gang, må hun alliere sig med de eneste, der kan komme helt ind i mørket: Hoffmann og Grens.

[Konkurrencen er ikke lavet i samarbejde med eller kan på anden måde associeres med Facebook/Instagram.]

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Mediafirma-listen i Aarhus?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Internet side

Adresse


Nørreport 18
Aarhus
8000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00