KFS

DET VAR TIDER 💬

Vi fortsætter turen ned ad mindernes allé med et tilbageblik i KFS' historie fra Vibeke Sode Hjorth:

”Billederne er fra Nordisk SkoleUngdomsMøde (SUM) i Frederikshavn i 1987. Vi var en gruppe KFS’ere fra København, der planlagde og ledte SUM i det år. Heldigvis havde vi både KFS’ sekretariatsleder og kasserer med på holdet, så vi ikke traf nogle hasarderede beslutninger! Som det fremgår, havde vi syet nogle smukke veste, som tydeligt markerede, at det var os, der var dem! Læg også mærke til det afstemte farvevalg i resten af tøjet. Billederne er taget, inden det for alvor gik i gang – jeg er ikke sikker på, at jeg havde nok farvematchende tøj til en hel uge 😊 Og så husker jeg, hvor svimlende langt der var fra København til Frederikshavn! Rejsen foregik naturligvis med DSB – og togfærge over Storebælt – så turen tog omkring 8 timer.

For mig er billederne også en dejlig påmindelse om noget af det fantastiske, jeg har fået med fra min tid som aktiv KFS’er: Fællesskab med kristne fra andre lande. Det har jeg heldigvis haft mulighed for at fortsætte i hele mit arbejdsliv, og det har givet mig både et vigtigt udsyn og en stærk oplevelse af at være en del af Guds verdensomspændende familie. De oplevelser har også givet mig en skøn forsmag på livet på Den Nye Jord, hvor hele den brogede familie skal feste igennem.”

Tak for tilbageblikket, Vibeke! 🙏

Med "Det var tider" ser vi tilbage på de 70 år, hvor vi vi KFS har kendt Jesus og gjort Jesus kendt. Hvor unge er vokset i tro, hvor fællesskabet har gjort en forskel for mennesker, og hvor vi har peget på ham, det hele handler om, nemlig Jesus.

Er du også vild med KFS? Du kan være med til at hjælpe vores mission om at kende Jesus og gøre Jesus kendt i studieverdenen på vej. Send en gave med MobilePay til 700800 eller opret en fastgiveraftale via linket i kommentarsporet.

"Din underviser er nået til vejs ende i gennemgangen af et superkompliceret emne. Alle ånder lettede op. Pludselig slår hun hænderne sammen og siger: 'Nå, venner, nu skal vi til noget helt andet!'

Føler du dig inkluderet i ordet ’venner’?

Det vil de allerfleste gøre. Jeg har faktisk testet det adskillige gange på alt fra gymnasieelever til pensionister. Ingen har sagt, at de ikke følte sig inkluderet, selvom der kun blev sagt ’venner’, men ikke ’veninder’. På dansk afkoder vi helt ubevidst udtrykket som inklusivt: Alle er med, uanset hvilket køn man har.

Gammelt græsk og moderne dansk ligger langt fra hinanden. Virkelig langt. Sætningskonstruktioner, måden, verber fungerer på, brugen af forholdsord. Listen er lang over områder, der fungerer forskelligt. Men når man oversætter Det Nye Testamente, er pointen jo, at det, der virker almindeligt på græsk, skal virke almindeligt på dansk, og at det, der skiller sig ud på græsk, også skal skille sig ud på dansk.

Den pointe spiller en stor rolle i vores arbejde med at oversætte Bibelen, Det Gamle Testamente fra hebraisk, Det Nye Testamente fra græsk. Men den gælder kun selve sproget. For samtidig er der meget af indholdet, der virker temmelig fremmed. Det skal man i en oversættelse ikke lave om på.

Det føles fremmed at læse om slaver, flerkoneri eller korsfæstelse, men sådan så den antikke verden ud. Det laver man naturligvis ikke om på, selv om vi ikke forstår det. Men for at kunne forstå det, man ikke kan forstå, skal man have sproglig adgang til det. Præcis det er opgaven for oversætterne.

Sidste år udsendte Bibelselskabet en prøveoversættelse af Filipperbrevet som led i det arbejde, der i 2036 munder ud i en ny autoriseret oversættelse af hele Bibelen. Det betyder, at vi har bragt en masse kloge hoveder sammen, der forener sproglig indsigt, teologisk faglighed og ekspertise i den kirkelige tradition og praksis, og at de i fællesskab har udarbejdet den prøveoversættelse, som nu er blevet udgivet. Så kan enhver læse med og respondere, hvis der er noget, man synes rammer skævt, og så tager vi responsen med hjem i værkstedet og ser på, om der er gode grunde til at ændre på noget.

I Filipperbrevet er der særligt ét oversættelsesvalg, der falder i øjnene. I kapitel 1, vers 12, står der i den autoriserede oversættelse fra 1992 sådan her: 'Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet …' Men i prøveoversættelsen står der sådan her: 'Det er vigtigt for mig, at I ved, brødre og søstre, at min situation faktisk har ført til evangeliets fremgang …'

I 1992 nævnte Paulus kun brødre, men i prøveoversættelsen er der både brødre og søstre. Tilmed gentages det flere gange i resten af brevet. Hvad er der sket?"

Har Paulus' fået en søster? Er hans tilskuerskare blevet fordoblet? Johannes Baun bringer klarhed via linket i kommentarsporet 📰

KFS søger gym-konsulent til Østdanmark 📣

Ønsker du at se unge på ungdomsuddannelser kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt deres medstuderende? Har du lyst til at være med til at udruste unge kristne til at engagere sig i studieverden, kirke og samfund til Jesu ære?

Fra 1. september 2026 (eller hurtigst derefter) søger KFS en konsulent med bopæl i København, som skal arbejde blandt studerende på ungdomsuddannelser øst for Storebælt.

Vi forestiller os, at du:

🗨️ elsker Jesus, Bibelen og studerende
🗨️ er visionær og har flair for at lede under forandring
🗨️ har en videregående uddannelse, gerne suppleret med bibelskoleophold
🗨️ kan lide at arbejde med frivillige
🗨️ deler KFS' vision og værdigrundlag

Vi tilbyder:

✅ en tjeneste for og med unge på ungdomsuddannelser
✅ masser af kompetent med- og modspil fra frivillige og kolleger
✅ mulighed for personlig og åndelig modning, udvikling og udrustning
✅ opgaver regionalt, på landsplan og i mindre omfang på europæisk plan
✅ løn ifølge KFS’ lønpolitik

Ansøgningsfristen er d. 14. august 2026.

Find stillingsopslaget via linket i kommentarsporet.

Vi skal sige farvel til Kristina 🙏

På den anden side af sommerferien skal vi desværre sige farvel til vores dygtige kollega, Kristina Eskildsen Overgaard, som har været konsulent for gymnasiearbejdet i øst siden 2022. Hun vender nemlig tilbage til studierne og begynder på en kandidatuddannelse 1. september.

”Jeg er simpelthen bare helt igennem fyldt med taknemmelighed over den tid, jeg har fået lov at have i KFS. Taknemmelig over at have fået lov at se glimt af, hvordan Gud arbejder. Taknemmelig over alle de mennesker, jeg har mødt, sjove oplevelser og gode snakke. Jeg kommer virkelig til at savne alle mine KFS’ere, som jeg bare holder rigtig meget af. Tak for alle jer, som jeg har fået lov at lære at kende igennem KFS – det har været en stor gave i mit liv,” siger Kristina.

Tillykke med optagelsen! Vi og KFS’erne i øst kommer til at savne dig! 🫶

LYT TIL "VERDENS VIGTIGSTE BOG": Salomo og kongerne 1/7 | "Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte ..."

Vi åbner 10. sæson af podcasten med John Coltranes åndelige opvågning og Salomos bøn om et lydhørt hjerte - og ham, der er større end Salomo: Jesus.

Læs mere om afsnittet via linket i kommentarsporet.

DET VAR TIDER 💬

I KFS elsker vi de nye tider, hvor unge er nysgerrige på tro, og flere gerne vil engagere sig i vores mission om at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Men vi nyder også at se tilbage på de 70 år, hvor KFS har arbejdet for samme mission.

Derfor vil vi nu introducere det, vi kalder ”Det var tider”. Det er glimt og fortællinger fra 70 års KFS-arbejde fra dem, der selv har været en del af det. Hvor unge er vokset i tro, hvor fællesskabet har gjort en forskel for mennesker, og hvor vi har peget på ham, det hele handler om, nemlig Jesus.

Vi begynder med et tilbageblik fra Katrine Kofod-Frederiksen og Marianne Staal, som var hjælpesekretærer (volontører) øst for Storebælt for snart 30 år siden:

"Vi blev betroet vores første fuldtidsjob som hjælpesekretærer i 1997. Det gik ud på at 'kende Jesus og gøre Jesus kendt'. Men i den første måneds tid bestod det også i utrolig mange timers malerarbejde. Første-salen på Rosenvængets Sideallé skulle nemlig indrettes til 'KFS' gymlejlighed', hvor den store fællesstue skulle skabe rammer for et utal af gym-aftener og en masse andet KFS-fællesskab, og det startede med malerpensler. Og med mange køreture rundt til KFS-venner, som donerede service, sofaer og spiseborde, så vi endte med at have nok til flere årtiers KFS-arbejde.

Det fortsatte med mange spørgsmål – både fra os selv, KFS'erne og de gymnasieelever, vi fik lov at møde og dele året med. Og med en erfaring af, at det er ok at stille spørgsmål til hinanden og Gud. Ligesom det er lærerigt at give et par nyslåede studenter vist 5000 kr. og ansvaret for at renovere ca. 100 m2 lejlighed i samarbejde med frivillige gym'ere ..."

Er du også vild med KFS? Husk, at du kan være med til at sørge for at vi kan gøre Jesus kendt i studieverdenen. Send en gave med MobilePay til 700800 eller opret en fastgiveraftale via linket i kommentarsporet.

Og til sidst: Har du et billede og en historie fra ”gamle dage i KFS”, som du gerne vil dele her på siden, så send endelig både billede og tekst til [email protected] 💌

"Klokken nærmer sig tolv, det er tirsdag, og Mariakirkens menighedssal er dækket med rødternede duge og levende lys. Rundt om bordene sidder nyankomne ukrainere, ældre kvinder fra Mellemøsten og danskere, der har levet det meste af deres liv i hovedstaden. Snakken tager til i takt med forventningen: Hvornår mon maden er klar?

I dag står den på safranris med kylling – Zereshk Polo ba Morgh. En iransk pensionist og hans kone har stået i køkkenet siden klokken otte. Det dufter af safran og stegte løg. De har fået hjælp af Lotte og Hanne, faste frivillige, som bruger deres formiddage i køkkenet, når kræfterne rækker.

Maden er klar. Tallerkener fyldes – og tømmes langsomt, mens samtalen breder sig ved bordene. Et sted fortælles vittigheder på klingende dansk. Ved et andet bord sidder nogle ukrainere bøjet over en telefon og forsøger med Google Translate at få oversat opskriften. Kirkens præst sidder ved bordet ved vinduet og lytter til brudstykker af en livshistorie, mens de andre nikker og ivrigt byder ind med egne erfaringer.

Til daglig leder jeg Folkekirken Vesterbros fællesskab mod madspild, Fisken & Brødet. Sammen med frivillige henter vi to gange om ugen overskudsgrøntsager hos grossister i Storkøbenhavn, sorterer dem og deler dem ud til mennesker i lokalområdet. For mange af dem, der afhenter overskudsgrønt, er det en konkret hjælp i en økonomisk presset hverdag. Samtidig er det en måde at give mad, der ellers ville være kasseret, ny værdi på.

Om tirsdagen begynder arbejdet dog ikke med selve uddelingen. Før kurvene med overskudsgrønt deles ud, samles mennesker i menighedssalen og spiser et varmt måltid sammen. Maden laves af frivillige, som ofte selv er blandt dem, der senere tager en kurv med hjem.

I Fisken & Brødet har arbejdet efterhånden tegnet sig i to spor: Som kirke, medarbejdere og frivillige deler vi grøntsager ud, og vi skaber rammer for fællesskab og modvirker ensomhed. Som mange andre har vi erfaret, at der i og omkring måltidet er en særlig bevægelse på spil. Vi dækker bord og rækker maden frem, men samtidig modtager vi noget, der overstiger det, vi selv har produceret og gjort klar. Det, der opstår omkring bordet, kan ikke reduceres til logistik eller velgørenhed.

Når jeg forsøger at forstå denne erfaring af spisefællesskabet i Fisken & Brødet, dukker to fortællinger fra evangelierne igen og igen op i mine tanker. Den ene er lignelsen om det store gæstebud i Lukasevangeliet kapitel 14, hvor dem, der ellers sjældent sidder med ved bordet, inviteres til festmåltid. Den anden er bespisningen af de mange i Johannesevangeliet kapitel 6, hvor en drengs fem brød og to fisk bliver delt og velsignet, så mange får del i dem.

Der er mange lag i disse fortællinger. Men læst i lyset af vores erfaringer omkring bordet i Mariakirken peger de på to spor i måltidsfællesskabet: invitationen, hvor nogen dækker bord og kalder mennesker sammen – og bidraget, hvor det lille, deltagerne selv bringer med sig, bliver delt og vokser til noget større."

Følg linket i kommentarsporet og læs Johannes Birk Christophersen refleksioner over det daglige arbejde i Fisken & Brødet.

Pejlemærker på Åndens oprørte vande 🧭

Der udspiller sig en debat om forholdet mellem karismatik og den lutherske tradition lige nu. Foreningen Come Alive står centralt i debatten. I KFS har vi ikke haft kontakt til Come Alive eller Jonas Rahbek, men vi bliver spurgt til vores holdning til debatten og karismatik-teologi-forholdet.

Vi har arbejdet med dette forhold gennem mange år i KFS, teologisk og praktisk, og har lyst til at dele nogle overvejelser i relation til den verserende debat, dog ikke som en kommentar til Come Alive eller andre specifikke organisationer eller kirker, hverken i ind- eller udland. Dette går på forholdet mellem karismatik og den lutherske tradition; hvordan vi forsøger at bygge stærkt fundament og give plads til Åndens frie virke. Nedenstående er på ingen måde et forsøg på at give et udtømmende svar. Langt fra. Men det, vi peger på, er til hjælp for os selv – og det vil vi gerne dele.

Læs med via linket i kommentarsporet 👇

LYT TIL "VERDENS VIGTIGSTE BOG": Samuel, Saul og David 7/7 | "Din trone skal være grundfæstet til evig tid ..."

David får løftet om et evigt kongedømme, men hans eget hus begynder at falde fra hinanden. I sæsonens sidste afsnit samler vi trådene fra Hannahs lovsang og ser, hvordan Guds plan om den salvede konge fortsætter gennem svigt, vold, hævn og borgerkrig ⚔️

Læs mere om afsnittet under "Artikler" på tiltro.dk.

Kom med KFS til Grønland! 🏔️

D. 28. august til 4. september sender vi en flok til Grønland for at besøge KFS-arbejdet i Nuuk. Der er to ledige pladser på turen, og en af dem kan blive din!

Swipe og læs mere ➡️