Kildedal By

Kildedal By

Del

Lige dér hvor by bliver til land, og hvor det åbne landskab begynder, ligger Kildedal-en by for livet

Photos from Ballerup Bibliotekerne's post 28/09/2026

Tak for de flotte fotos og en rigtig hyggelig eftermiddag til Kulturmedarbejder Cecilia DM fra Ballerup Bibliotekerne, der sørgede for de åndelige vitaminer, mens vi satte bålkokkenes festmad til livs til Kildedals høstfest søndag!

Der er altid højt til himlen i Kildedal.
Men lige i går var septembers himmel vitterligt så blå, og de modne rønnebær vitterligt så røde bag dybgrønne grene, at flere deltagere slet ikke kunne lade være med at bryde ud i sensommerens sange🎶.

Sang er der naturligvis også plads til i madlandskabet, hvor 'røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden' 🎵 i det tætte krat omkring de mange spiselige træer, buske og planter.
Klar til både store og små forsamlinger - og med og uden sang, højtlæsning eller tryllerier fra bålgryderne, så kig forbi en dag!

22/09/2026

Ses vi på søndag - vi har høstfest i Kildedal 27/9, og du er inviteret. Se mere på kildedalby.dk/hoesten-i-hus

Photos from Kildedal By's post 22/09/2026

Gravkøernes brummen i morgendisen - eller hyfernes hviskende sang under egetræerne?

Der sker ting og sager i Kildedal lige nu.
CG Jensens gravemaskiner er i gang fra dagen får øjne, mens madlandskabet summer af høst- og planteaktivitet, så alt kan stå klar til HØSTFEST på søndag, den 27. september.

Til gengæld behøver du ikke at stå tidligt op søndag for at få en idé om, hvad det hele handler om.

Faktisk vælger du selv, om du vil være med fra kl. 9:40, 10:20, eller fra kl. 11.00, når vi mødes på Kildedal Station til de fineste teatervandringer og/eller høstfest.

I løbet af dagen venter dig den mest poetiske litteraturoplevelse, den sjoveste jordleg, den lækreste bålmad, den mest knitrende plantegave og selvfølgelig den helt jordnære forklaring på, hvad gravemaskinerne dog er i gang med.

Læg dertil, at du kan være med til at indvie et nyt kunstværk, høste materialer til et andet kunstværk, plante flerårige spiselige planter, lære om bæredygtigt havebrug eller få et kig ind i den gamle pumpestation. Alt sammen bare ved at melde dig til i linket her - det er ganske gratis.

Vi glæder os - og håber, vi ses!

11/09/2026

Snart slår vi hul!
Hul til vandets vej gennem Kildedal og en hovedfærdselsåre under S-banen for gående og cyklister i den kommende by. Men også hul mellem de sydlige og de centrale byggefelter i Kildedal By.

Hvis du har prøvet at fjerne en væg i hjemmet og set huset få et helt nyt potentiale, ved du hvad det betyder. Pludselig begriber man størrelsen og sammenhængene på en ny måde.

Sådan bliver det også i den nye by. Sti-underføringen forbinder byparken til boligerne, børnehuset, et nyt bevægelseshus og byens andre tilbud.
På den led kan du let cykle eller gå rundt i byen fri for trafik og ende på stationen og toget til storbyen.

Vi glæder os til at fortælle mere om det store anlægsarbejde i det kommende års tid!
CG Jensen har entreprisen, ekspertisen og entusiasmen, og alle tre ting kan du læse mere om her:
https://kildedalby.dk/cg-jensen-skal-bane-vej-for-kildedal-bypark/

(ps. du kan selvfølgelig også høre meget mere om det til høstfesten i Kildedal 27. september)

📸Rendering: Werk, bearbejdet med AI

10/09/2026

Naturens magi, kokkenes trylleri og kunst med et strejf af geni.
Vi har så meget på programmet til Kildedals høstfest 27. september.
Ses vi?

Photos from Kildedal By's post 01/09/2026

'Hyggeligt'. Det må være ordet, der samler de mange forskellige aktiviteter, du og familien kan være en del af, når der igen er høstmarked i Pederstrup på lørdag den 5/9.

Oldtidskeramik er bare én af aktiviteterne, men hyggeligt er det i hvert fald at samles om leret og de fine fund fra Kildedals undergrund, for så at sidde og nørkle med keramikken og blive inspireret af oldtidsfund fra blandt andet Kildedal, når I selv former små lerperler, brænder dem i gløderne og pynter dem.

Præcis hvor hyggeligt kan du måske fornemme på billederne fra sidste gang, oldtidskeramiker Christelle Bamford inviterede til at lave oldtidskeramik i samarbejde med Ballerup Museum og og Kildedal Bys faste kunstrådgiver, Charlotte Bagger Brandt.

På lørdag får du igen chancen.
I forbindelse med Høstmarkedet, er der 'drop in' keramikworkshop i Bålhuset bag Ryttergården. Så bare kom forbi mellem 11 og 14 og lav dine egne små 'fund'. Det bliver... Hyggeligt😉

10/08/2026

Form Kildedals fortid med fingrene på lørdag🤗

Var du med ved vores velbesøgte workshops om Kildedals oldtid sidste år? Nu får du i hvert fald chancen igen.

Nu på lørdag står oldtidskeramiker Christella Bamford igen klar med ler fra den lokale undergrund, tips og tricks, så du kan lave perler, kakler og små skåle inspireret af jernalderen. Det er på Ballerup Museum mellem 11 og 14 med gratis adgang og en rundvisning i udstillingen om Kildedal fra kl. 12. Bare mød frem og smøg ærmerne op!

Ler, landskab og oldtid - form leret

Med afsæt i museets udstilling ”Kildedal – stationen uden by” inviterer vi søndag den 16. august kl. 11.00-14.00 til en åben ler-workshops med billedkunstner Christella Bamford og kunstformidler Charlotte Bagger Brandt. Til workshoppen kobles arkæologi, kunst og byudvikling, og deltagerne får fingrene i leret. Der arbejdes med historiske teknikker inspireret af fund fra området. På denne workshop fremstiller vi perler, små skåle og kakler.

🕰Kl. 12.00 kan du følge med på en kort rundvisning i oldtidsudstillingerne – hør fx historien om kvinden i graven.

👉Sted: På plænen ved Bystævnet. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Kig forbi når som helst i tidsrummet – alle kan være med!

🕰Lørdag den 5. september kl. 11.00-14.00 afholdes den anden workshop, hvor vi sortbrænder i dåser på bål og dekorerer det, du har lavet på første workshop, med kalk.

👉Læs mere om arrangementerne på museets hjemmeside under ‘Det sker’.

Photos from Kildedal By's post 29/07/2026

Land som et pollen midt i Kildedals natur. Nyd natten falde på over Engagerrenden og vågn veludhvilet, parat til næste etape af din tur. For mon ikke, man sover ret fint i et mælkebøtte-pollenkorn?

Det kan vi forhåbentlig snart finde ud af. Med en flot donation fra Det Obelske Familiefond er vi nemlig kommet et godt stykke nærmere, at billedkunstner Camilla Berners vilde idé om PollenLy kan blive til virkelighed i Kildedal:

PollenLy er et smukt shelter skabt i træpulp og inspireret af et mælkebøttepollenkorn, som Camilla Berner har forstørret op i en skala. Kravl ind det, overnat i det og oplev dets organiske former, himlen og landskabet fra en ny vinkel.

Vi har i Kildedal By ad flere omgange haft fornøjelsen af Camillas helt særlige blik på naturen. Med planteportrætter på Kildedal Station, et dørhåndtag udviklet af planterester og nu PollenLy.

Du kan møde Camilla Berner og høre om hendes arbejdsprocesser til vores store høstfest 27. september, og allerede nu blive klogere på hendes måde at finde kunsten i naturen i denne fine artikel, som Art Matter netop har lanceret om Camillas arbejde og PollenLy:

https://artmatter.dk/journal/camilla-berner-vil-lade-os-se-stjernerne-fra-en-maelkeboettes-pollen
Høstfest, sagde vi? Den læser du mere om på Kildedalby.dk😉

(📷Visualisering indsat i foto med AI)

To skønne dage med børnene fra Vikingeskolen. Så er majs, squash og græskar i jorden! Og 10 årige der villigt plukker og spiser de grønne planter! What’s not to like? ❤️☀️🌳🌽🙏🥰. @kildedalby 03/06/2026

🌾Det begynder i klassen med undervisning om oprindelige folk og historier om mayafolket, der forædlede græsserne til de søde majs.

🌽Det fortsætter i madlandskabet, hvor eleverne fra Viking International School Copenhagen har plantet majs, græskar og zucchini, mens de lærer om modning, gødning og hvorfor det netop er disse planter, som lige nu skal i jorden.

🔥Og ofte ender det ved bålet, hvor de lækre afgrøder bliver til spændende retter som erstatning for madpakkerne.

🙋‍♀️Men ikke i dag. I dag tog den ene tanke den anden hos eleverne, sådan som det faktisk ofte sker, når børnene kommer ud under åben himmel som del af skoledagen.

Måske det var inspirationen fra det latinamerikanske køkken - i hvert fald var det deres egen ide at lave burritos af skozonerodens lange, flade blade med fyld af katost, løgkarse, sødskærm og bronzefennikel.

Alt sammen høstet i bedene i Kildedal, og den ide er hermed givet videre. Det samme er opfordringen til, selv at gå på opdagelse imellem de mange sorter i madlandskabet.

Velbekomme😋

To skønne dage med børnene fra Vikingeskolen. Så er majs, squash og græskar i jorden! Og 10 årige der villigt plukker og spiser de grønne planter! What’s not to like? ❤️☀️🌳🌽🙏🥰. @kildedalby

Photos from SLA's post 28/05/2026

Hvor meget jord flytter vi - og hvor meget kan vi undgå at flytte? I hvor høj grad er genbrugsklinker på fortovet en fordel for klimaregnskabet, og hvordan er planter og træer i Kildedal Bypark og byens andre grønne områder i det hele taget til med til at ændre på det totale klima-regnestykke ved at bygge en by?

Overvejelser er der nok af i arbejdet med at planlægge landskabet og de grønne arealer i en ny by. Klimaaftrykket er én af dem🌱.

I Kildedal leverer vi empirien til at udvikle et nyt værktøj, der kaster lys over nogle af spørgsmålene.

Byggeriet har længe regnet på netop den slags valg, fravalg og tilvalg af materialer ud fra deres CO2-aftryk, og nu følger landskabsarkitekturen efter med hjælp fra beregningsværktøjet LCAlandskab.

Vi får adgang til data om de positive effekter af naturindsatser og grønne byrum. Og samtidig kan andre få glæde af data om vores spiselige madlandskab eller Kildedal Bypark, der kommer til at strække sig fra nord til syd som floraen, faunaen og vandets passage gennem Kildedal.

Alt sammen med det formål at designe grønnere byer med lavere klimaaftryk. Så tak for samarbejdet til SLA, Aaen Engineering og BUILD - Department of the Built Environment.

De udvikler nemlig LCAlandskab med hjælp fra et bredt netværk af aktører og støtter 👏

Vil du placere din virksomhed øverst på Virksomhed-listen i Ballerup?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Kildedalsvej
Ballerup
2750

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Kildedal By offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld dig

Vi meddeler dig, når der sker noget i Ballerup.