Haderslev Fodboldklub

Haderslev Fodboldklub

Del

Officiel facebookside for Haderslev Fodboldklub KLUBWEBSHOP: https://www.sport24.dk/organization/haderslev-fk

Her på siden vil du kunne finde oplysninger om Haderslev Fodboldklub og løbende blive orienteret om klubbens aktiviteter og arrangementer.

25/09/2026

Tilmeldingen til Sport 24 Cup 2026 (Årgang U8-U12) er åben.

Haderslev Fodboldklub og Sønderjyske Fodbold har sammen med SPORT 24 igen i år fornøjelsen af at invitere jeres klub og hold til vores indendørs fodboldstævne i Haderslev Idrætscenter 🏟️⚽️

Læs alt om stævnet, årgangene og præmierne på hjemmesiden 👇

https://soenderjyskefodbold.dk/indbydelse-til-sport-24-cup-2026/

24/09/2026

En stor tak til vores trænere og holdledere

I anledning af Frivillighedsugen her i uge 39 sender vi en stor tak til alle vores trænere og holdledere.

Tak for tiden, engagementet og alle de timer, der ligger både på og uden for banen. Det betyder mere, end man måske lige ser i hverdagen.

Som en lille erkendtlighed får alle trænere og holdledere i år et gavekort til Zeitgeist Brewing .

Tak for jeres store indsats for klubben

I samarbejde med:
https://zeitgeistbrewing.dk/

Gavekortet udleveres sammen med et kort
i løbet af uge 39 og uge 40

Photos from Haderslev Fodboldklub's post 17/09/2026

Årets generalforsamling i HFK er vel overstået, og alt blev godkendt.

Formand Claus Dall bød velkommen på klubbens vegne, og Teddy Pedersen tog godt hånd om selve generalforsamlingen og fik os sikkert gennem dagsordenen.

Inden da havde vi fornøjelsen af Lene Terp, som tog os med tilbage til de første år med fodbolden og videre gennem et liv, hvor fodbolden har ført hende mange steder hen og givet hende oplevelser og møder med mennesker undervejs.

Med billeder, små historier og personlige fortællinger fik vi lov at komme med på turen. Der blev grinet undervejs, men også lyttet lidt ekstra, når historierne gav stof til eftertanke.

Det var en rigtig god start på aftenen, og en stor tak til Lene for at fortælle så åbent og levende om sit liv med fodbolden.

Og tak til alle jer, der kom forbi og var med til årets generalforsamling.

11/09/2026

Æ𝐧𝐝𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐨𝐩𝐥æ𝐠𝐬𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐢 𝐟𝐨𝐫𝐛𝐢𝐧𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐠𝐞𝐧𝐞𝐫𝐚𝐥𝐟𝐨𝐫𝐬𝐚𝐦𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧
Onsdag d. 16. september kl. 18.30 i klubhuset på Louisevej 22

På grund af en pokaludekamp kan Fatah Abdirahman desværre ikke deltage som planlagt.

I stedet bliver aftenens oplæg holdt af Lene Terp – tidligere landsholdsanfører med 105 A-landskampe, tidligere landstræner for Færøerne, dansk mester og pokalvinder som træner for Fortuna Hjørring og medlem af Fodboldens Hall of Fame.

Under overskriften “Fra Sønderjylland ud i fodboldens verden – og ind i Hall of Fame” tager Lene os med rundt til nogle af de mange steder, fodbolden har bragt hende gennem årene.

Vi glæder os til en spændende aften med masser af fodboldhistorier og oplevelser fra både ind- og udland.

Programmet for generalforsamlingen:
Kl. 18.30 - Oplæg af Lene Terp
Kl. 19.30 - Generalforsamling
Der serveres kaffe, øl, vand og snacks

Tilmelding er ikke nødvendig.
Dagsorden jf. vedtægterne

Venlig hilsen
Haderslev Fodboldklub

07/09/2026

𝗝𝗼 𝗱𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝗴𝗼𝗱 𝗻𝗼𝗸.
𝗛𝗮𝗱𝗲𝗿𝘀𝗹𝗲𝘃 𝗙𝗞 𝘃𝗮𝗻𝗱𝘁 𝗗𝗠 𝗶 𝘄𝗲𝗲𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗻.

Vores lokale Ombold-hold tog den 4. sep. turen til Aarhus, for at dyste om DM titlen.

På førstedagen, fredag, havde holdet svært ved at finde topniveauet og efter et tæt gruppespil, endte vi i B-rækken, hvor vi fik en skidt start med et nederlag.

Vi stod derfor i en presset situation, hvis vi ville videre til slutspillet. Vi skulle gøre rent bord herfra og samtidig håbe på at de andre resultater flaskede sig.
Lørdag morgen startede vi ud med fuld gas og endte sensationelt med at vinde gruppespillet i B-rækken. Dette bragte os i semifinalen, hvor vi mødte et stærkt Aarhus hold. Vi klarede opgaven. I Finalen skulle vi op imod Street Strikers, der desværre bragte sig hurtigt i front. Vi fik dog vist at det ikke var tilfældigt at vi fik kæmpet os tilbage i turneringen, holdets stærke moral og vilje til at komme igen blev vist flot frem i finalen.
Vi kom på 2-1, Street Strikers udlignede til 2-2, hvorefter vi scorede 2 mål og vandt finalen 4-2.

En fantastisk god, rar og hyggelig weekend bød også på en ekstra gevinst i form af ”Klem Kram og Kærlighedsprisen”, som gik til vores holdkammerat Rasmus. Rasmus er en fantastisk drivkraft på det lokale Ombold-hold, altid positiv og rar at møde, for medspillere, modstandere og alle andre der støder ind i ham.

Tak for en god tur til DM.
/Ombold i Haderslev Fodboldklub, Mathias

Ombold

03/09/2026

Til dig men en datter fra årgang 2017-2019, som har lyst til mere fodbold og et godt sammenhold, så kom gerne forbi og prøv en træning.⬇️

28/08/2026

Ja... hvad sker der egentligt?

26/08/2026

Gravene i Haderslev bliver HFK-Blå
Haderslev Fodbold inviterer dig og hele Haderslev til Gravene ⚽

I forbindelse med Foreningsdagen og Open By Night fredag den 28. august rykker Haderslev Fodboldklub ind på Gravene og fylder området med fodbold, aktiviteter og klubstemning.

Vi tager blandt andet en stor fodboldbane og pannabane med, og der bliver mulighed for både at prøve kræfter med bolden, få lidt at spise og drikke og blive klogere på, hvad HFK egentlig er for en klub.

Kom forbi og hør mere om vores mange forskellige fodboldtilbud:

Børne- og ungdomsfodbold
Seniorfodbold for kvinder og mænd
HFK Pigeakademi
Drengeakademi i samarbejde med Sønderjyske Akademi
DIF get2sport Haderslev
Gå-Fodbold
FC Prostata
Ombold
Fodbold for Fremtiden
Fodbold for børn og unge med særlige behov
SFO-Bold og Bold & Bevægelse

Du kan også møde trænere, spillere, frivillige stadionhjælpere og medlemmer af HFK’s bestyrelse og få en snak om klubben, mulighederne for at spille fodbold eller om, hvordan du selv kan blive en del af fællesskabet som frivillig.

Program:

Mad og drikke
Kl. 16.00–22.00
Salg af stadionplatte, øl og vand fra vores salgs- og grillvogn.

Fodboldaktiviteter for alle
Kl. 16.30–20.30
Den store fodboldbane og pannabanen er åbne. Kom og vær med – børn og voksne er velkomne.

Børneparkering – mens de voksne oplever Open By Night
Kl. 16.30–20.30
Børnene kan hygge sig med fodbold og aktiviteter hos HFK, mens mor og far går en tur rundt og oplever resten af Open By Night.

Mød Superliga-spillerne
Kl. 18.30–19.30
Mød de tidligere HFK-spillere og nuværende Superliga-spillere Anders Hoeg og Gustav Wagner, som skriver autografer og hilser på.

Tag familien, vennerne eller naboen med forbi Gravene og oplev lidt af det, der sker i og omkring Haderslev Fodboldklub.

Vi ses på Gravene fredag den 28. august!

26/08/2026

HFK-Kontoret er ude ved banerne i dag d. 26. 8. ⚽️

Kig forbi kl. 16.30, hvis du har spørgsmål om klubben, medlemskab, indmeldelse eller bare gerne vil høre lidt mere om HFK.

Vi står klar til en snak, mens børnene træner.

Vi ses ved banerne! 💙⚽️

HFK-Kontoret rykker ud på banerne i dag d. 26. 8. ⚽️

I dag kl. 16.30 finder du HFK-kontoret ude ved børnefodboldtræningen.

Har du spørgsmål om klubben, medlemskab, indmeldelse eller noget helt andet, så kom endelig forbi og tag en snak med os.

Det gælder både dig, der er helt ny i HFK, og dig, der allerede kender klubben godt. Vi hjælper gerne og fortæller også om de muligheder og tilbud, der findes i HFK.

Så mens børnene træner, er der mulighed for lige at kigge forbi HFK-Kontoret ude af huset.

Er I nye i klubben, glæder vi os til at byde både børn og forældre velkommen.

Vi ses ved banerne i dag kl. 16.30!

Mange hilsner
HFK-kontoret

26/08/2026

Kære medlem af Haderslev Fodboldklub

Du inviteres hermed til generalforsamling 2026 i Haderslev Fodboldklub
Onsdag d. 16. september kl. 18.30 i klubhuset på Louisevej 22

Programmet for generalforsamlingen:

Kl. 18.30 - Oplæg af Fatah Abdirahman
”Min vej til Superligaen og cheftræner i Sønderjyske Fodbold”

Kl. 19.30 - Generalforsamling
Der serveres kaffe, øl, vand og snacks

Tilmelding er ikke nødvendig.
Dagsorden jf. vedtægterne

Venlig hilsen
Haderslev Fodboldklub

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Haderslev?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Adresse


Louisevej 22
Haderslev
6100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Haderslev Fodboldklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmed

Vi meddeler dig, når der sker noget i Haderslev.