JillTerapi

Lusttalks: Kan du skrive dette af så jeg kan kopiere det ind i et opslag

I dagens afsnit snakker vi om hvordan seggs – helt ubevidst – bruges som en copingstrategi, i et forsøg på at regulere noget, der er svært indeni.

Måske du kan genkende det? At det ikke altid føles som lyst, men som et form for behov. En længsel efter at føle noget – eller måske helt undgå at føle noget.

Episodens kærlighedsekspert gør os klogere på, hvor seggs som copingstrategi hænger sammen med vores tilknytningsmønstre, og hvordan det påvirker vores parforhold og os selv.

Og vigtigst af alt – hvordan vi ændrer måden at regulere os selv via intimitet, så vi i stedet for at flygte hovedløst, kan gå os selv og dem vi er sammen med i møde.

Lyt med via link i bio 🎧

Kan streames på Spotify, YouTube og Podimo.

Det der ligner et relationsproblem er ofte et reguleringsproblem 🎯

Du kender sikkert dit tilknytningsmønster allerede....
Du kan forklare det, analysere det – og alligevel bliver du trigget igen og igen og ender med at gentage det, du havde lovet dig selv IKKE at gøre.

Ikke fordi du mangler indsigt.
Men fordi indsigt ikke regulerer et nervesystem, der allerede er over tærskel.

Mange af os forsøger at regulere os udefra og oppefra: gennem positiv tænkning, forklaringer, rationaler, analyser, distraktioner ELLER ved at få andre til at opføre sig anderledes, så vi ikke bliver trigget.

Det er kognitive strategier – og de virker kun, så længe kroppen er indenfor sit tolerancerum. Når alarmen først er aktiveret, kan vi ikke tænke os ud af det.

Når jeg taler om at arbejde nedefra og op og indefra og ud, handler det om at møde aktiveringen dér, hvor den starter – i kroppen. At opbygge evnen til at være i det, der mærkes, uden straks at hente regulering udefra.

For vi kan godt vide og forstå præcis hvorfor vi reagerer… og stadig have brug for at lære, hvordan vi er i det, mens det sker.

Ja — utroskab er et valg - Men de fleste ved ikke, hvad der sker i dem,
lige før valget bliver taget.

Ingen mister viljen over egen krop.
Men mange mister kontakten til deres følelser
længe før grænsen bliver overskredet.

Netop derfor står så mange tilbage
med fortrydelse —
ikke fordi de ikke "vidste bedre",
men fordi de "rives rundt"
i for mange ubevidste følelser,
de ikke kan regulere eller forstå.

Jeg taler ikke om undskyldninger.
Jeg taler om selvbeskyttelsesstrategier.

For relationer går sjældent i stykker på grund af følelser.
De går i stykker på grund af forsvar mod at være i dem.

Utroskab opstår sjældent ud af ingenting —
den opstår dér, hvor kapaciteten til at blive i det svære slipper op.💔

Når jeg taler om selvbeskyttelsesstrategier og manglende følelsesmæssig kapacitet, handler det ikke om, at mennesker ikke ved bedre.

Ofte handler det om, at de ikke kan mærke klart,
ikke har sproget, eller ikke har modet til at sige det, der allerede er ved at gøre (rigtig) ondt eller er ved at blive alt for tæt/fjernt.

Nogle opdager først deres egne følelser,
når de allerede er blevet for store/smertefulde.
Nogle har forsøgt at række ud længe,
uden at finde en vej ind i kontakt.
Og nogle træffer valg, baseret på det de ikke nåede at få sagt, sat grænser for, eller forstået i sig selv.

Og dér kan utroskab blive en selvbeskyttelsesstrategi — ikke fordi handlingen er rigtig, men fordi systemet forsøger at regulere noget, der føles for svært at være i direkte.

Det fjerner ikke ansvar!

Men det flytter forståelsen
fra moral til mekanisme,
fra skam til kapacitet.

Relationer går sjældent i stykker på grund af følelser.
De går i stykker på grund af forsvaret mod at være i dem. ❤️