Trapholt

Trapholt

Del

Velkommen til den officielle Facebook-side for Trapholt Trapholt er Danmarks eneste museum, hvor man både kan se billedkunst, kunsthåndværk og design. pr.

Beliggenheden og arkitekturen er en attraktion i sig selv. Museet ligger med en fantastisk udsigt over Kolding Fjord.

Åbningstider:
Tirsdag - søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket

Priser:
Voksne 130 kr. (ordinær pris)
Børn og unge under 18 år gratis (børn under 16 skal ledsages af en voksen)
Studerende (studiekort forevises) 65 kr. Grupper (over 10 personer) 105 kr. person
Ved forevisning af evt. rabatkort beregnes rabatten altid med udgangspunkt i den ordinære billetpris.

28/09/2026

En helt ny ophængning af Trapholts samling er på vej - kan du genkende nogle af værkerne? 🎨

Udstillingen vil præsentere mange hundrede værker fra museets samling fra år 1900 og til i dag. Glæd dig til opleve både malerier, skulpturer, møbler, tekstilværker og meget mere!

OG så gemmer udstillingen på en ny og forbedret digital oplevelse, der var meget populær ved vores sidste samlingsudstilling - kan du mon gætte, hvad det er? 👀

Vi ses i 2027 🖤

24/09/2026

MØD DANMARKS NYE SNEDKERTALENTER
De har netop afsluttet deres snedkeruddannelse. Nu kommer de til Kolding med deres svendestykker.

Til About Wood hylder Trapholt og Snedkernes Uddannelser snedkeri i særklasse.

Oplev imponerende møbler, fantastiske detaljer og masser af materialeglæde – og mød de unge snedkere, der står bag.

❗Trapholt er lukket pga. ombygning, så derfor rykker About Wood i år ud af museet og ind i den gamle maskinhal i EWII House.

📅 1. november kl. 10–16
📍 EWII House, Sct Jørgens Gade 1, Kolding
🎟️ 50 kr. – gratis under 18 år – 20 % rabat for Klub Trapholt
👉 Køb billet på https://tickets.trapholt.dk/arrangementer/about-wood-pop-up/

Hvem kender du, der sætter pris på snedkermøbler?

Photos from Trapholt's post 18/09/2026

ET HUS ER BYGGET – INDE PÅ MUSEET 🧱
I går fejrede vi rejsegilde på Trapholt for dygtige unge håndværkere fra HANSENBERG og EUC Syd, der har bygget et hus midt inde i Trapholts særudstillingssal.

De seneste mange uger har eleverne arbejdet på en scenografisk kulisse til Trapholts kommende designudstilling Hans J. Wegner – Design med kroppen forrest. Kulissen forestiller et fuldmuret parcelhus inspireret af Hans J. Wegners eget hus, som blev tegnet i samarbejde med arkitekterne Allan Jessen og Arne Karlsen i 1965.

Det er blevet til gennem et stærkt samarbejde mellem elever, lærere og fagligheder – og med Skive College, som har været med til at konceptudvikle projektet.

En kæmpestor tak til alle elever og lærere for jeres engagement, nysgerrighed og ikke mindst det flotte håndværk.

Også en stor tak til talerne, som ved gårsdagens rejsegilde satte flotte ord på erhvervsskolernes betydning – både for de næste generationer og for, at vi alle sammen kan få tag over hovedet og godt håndværk at kigge på ude i by og land.

Nu står huset – og vi glæder os til at vise det frem, når Trapholt åbner igen i marts 2027.

Tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og William Demant Fonden for økonomisk støtte til realiseringen af udstillingen.

Læs mere om Wegner-udstillingen på https://trapholt.dk/hans-j-wegner-design-med-kroppen-forrest/

Photos from Trapholt's post 16/09/2026

DU KAN STADIG NÅ DET ✨
Den store keramiske skulptur til det fællesskabte kunstværk Æblehaven er langsomt ved at tage form, og jeres bidrag i form af broderede æbler vælter ind. Du kan stadig nå at være med!

Når museet genåbner i 2027, står Trapholts nye fællesskabsskabte kunstværk klar. Her er Danmarks nationalfrugt, æblet, i centrum. Jeres flere hundrede æbler bliver præsenteret over den store keramiske skulptur af kunstneren Louise Hindsgavl, som skal repræsentere Gustav og Helene Lind.

Projektet tager afsæt i historien om ægteparret og deres æbleplantage på Trapholts grund, som de dyrkede fra 1935 til 1965. Gennem projektet inviterer vi jer til selv at dykke ned i ophav og slægt gennem forskellige æblesorter 🍎

Brodér så mange æbler, du har lyst til, indtil den 15. oktober. 🪡
Tilmelding og registrering finder du her: https://trapholt.dk/aeblehaven/

Photos from Trapholt's post 13/09/2026

VIDSTE DU, AT TRAPHOLT SKULLE HAVE VÆRET STATSMINISTERBOLIG?
Historien om Trapholt kunne have set helt anderledes ud. Faktisk var villaen på et tidspunkt udset til at blive statsministerbolig.

Men hvordan gik det fra privat villa til kunstmuseum med mere end 100.000 besøgende om året?

Det kan du blive klogere på, når Kolding Stadsarkiv inviterer til en historisk aften, hvor vi dykker ned i de dokumenter, der fortæller historien om Trapholts omveje.

Vi skal også se nærmere på Gustav Lind, der boede i villaen – og hvad hans eget arkiv afslører, når vi kigger efter.

For hvad gemmer vi egentlig om os selv? Og hvad håber vi, at eftertiden vil tænke om os?

📅 Onsdag 7. oktober kl. 17–18.30
📍 Nicolai Scene, Skolegade 2C, Kolding
🎟️ 75 kr. inkl. en lille forfriskning
👉 Læs mere og køb billet her https://tickets.trapholt.dk/arrangementer/trapholt-skulle-have-vaeret-statsministerbolig/

Photos from Trapholt's post 10/09/2026

🍎 MÅ MAN BIDRAGE MED MERE END ÉT ÆBLE?

Ja! ❤️

Flere af jer har fortalt os, at det er svært at stoppe ved ét æble, når først man er gået i gang. Og det forstår vi godt.

Trapholts fællesskabte projekt Æblehaven har sat gang i en landsdækkende research på slægt, æbler og gode historier – og på, hvordan det hele kan omsættes til broderi. Vi synes, det er fantastisk, og derfor gør vi nu plads til flere æbler fra jer.

Så har du lyst til at brodere endnu et æble – eller måske flere – er du meget velkommen! 🍏

Processen er den samme:
✨ Tilmeld dit næste æble via formularen på hjemmesiden
🧵 Brodér
📝 Registrér dit bidrag senest 15. oktober 2026
📮 Aflever hurtigst muligt efter dette

Vi glæder os til at se endnu flere af jeres æbler i Æblehaven! 🌳

Læs mere og tilmeld dit næste æble på trapholt.dk/aeblehaven

08/09/2026

HVEM SKRIVER KOLDINGS KVINDER IND I HISTORIEN? ✍️
Koldings historie er fuld af kvinder, der fortjener at blive husket. Nu kan du være med til at få flere af dem frem i lyset.

I forbindelse med ’Kolding, kend din kvinde’ inviterer Kolding Stadsarkiv til fire skrivestuer hos Books & Beans. Her dykker vi ned i arkivets kilder og hjælpes ad med at skrive portrætter af kvinder fra Koldings historie til det lokale leksikon KoldingWiki.

Du behøver ikke være historiker eller erfaren skribent – bare være nysgerrig og have lyst til at skrive med.

📍 Books & Beans, A.L Passagen 1, Kolding
🕓 16.00–18.00
📅 10. september, 17. september, 1. oktober og 5. november
☕ Gratis kaffe – og gratis at deltage
💻 Husk din bærbare computer
🙌 Ingen tilmelding nødvendig

Første skrivestue er allerede nu på torsdag 10. september.

02/09/2026

TRAPHOLT TO GO - KUNSTEN SET MED BØRNENES ØJNE

"Solen er rød ligesom jordbærgrød." 🔴

Sådan lyder Sven Havsteen-Mikkelsens landskabsmaleri, når Elliot fra 5.a på Ødis Skole beskriver det. Rødt hav, blåt vand, bjerge man ikke kan bøje 🎤

Eleverne har adopteret værket fra Trapholts kunstsamling og passer på det, mens vi bygger om. De arbejder kreativt med det, undersøger det og fortolker det på deres helt egen måde.

Kunsten lever på den måde videre ude i skolerne.

🔗Læs mere om Trapholt To Go-projektet her: https://trapholt.dk/trapholt-to-go/

30/08/2026

WEGNER VENTER 🪑
Når Trapholt genåbner i foråret 2027, venter en helt ny, sansemættende udstilling om en af verdens største møbeldesignere.

Udstillingen Hans J. Wegner – Design med kroppen forrest inviterer indenfor i Wegners univers og undersøger hans helt særlige måde at designe med kroppen og passionen for det gode håndværk.

I udstillingen opfører Trapholt en scenografisk kulisse i form af et fuldmuret parcelhus. Kulissen er inspireret af Hans J. Wegners hus, tegnet i samarbejde med arkitekterne Allan Jessen og Arne Karlsen i 1965. Kulissen et netop nu ved at blive opført af nutidens unge håndværkere fra erhvervsskolerne EUC Syd i Aabenraa og Hansenberg Kolding i Trapholts særudstillingssal.

Det bliver en udstilling, hvor design skal opleves med hele kroppen.

Vi glæder os til at åbne dørene for jer i foråret 2027 med Wegner og mange flere udstillinger. Følg med på Trapholts sociale kanaler for flere afsløringer 🧡

Læs mere på trapholt.dk/hans-j-wegner-design-med-kroppen-forrest/
📸 Portrætfoto af Hans J. Wegner - Fredericia Furniture

25/08/2026

KOLDING, KEND DIN KVINDE 💬
Hvilken kvinde fra Koldings historie fortjener en statue?

Det spørgsmål stiller vi, når Trapholt Pop-up og Kolding Stadsarkiv inviterer til en række arrangementer, hvor vi sammen skal undersøge, hvilke kvinder fra Koldings historie der har sat aftryk – men måske ikke har fået den plads i det offentlige rum, som deres betydning fortjener.

Den 26. august kickstarter vi samtalen med museumsdirektør Karen Grøn og stadsarkivar Lene Wul. Her kan du blive klogere på kunst i det offentlige rum, Koldings historie og kriterierne for, hvordan kvinderne skal udvælges.

📅 Onsdag 26. august kl. 17–18.30
📍 Kolding Byrådssal
🎟️ Gratis – tilmelding nødvendig

Læs mere og tilmeld dig på trapholt.dk/kolding-kend-din-kvinde/

❗Kan du ikke deltage, kan du også sende dit forslag nederst på siden

Vil du plassere din museum på toppen av Museum,-listen i Kolding?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Æblehaven 23
Kolding
6000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trapholt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmed

Vi meddeler dig, når der sker noget i Kolding.