Verdo

Verdo

Del

Verdo er en formålsdrevet og forbrugerejet energikoncern.

Vi leverer el, vand og varme og udvikler robuste, fremtidssikrede energiløsninger, der styrker forsyningssikkerheden og bidrager til den grønne omstilling.

02/10/2026

På lørdag sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på brystkræft med Lyserød Lørdag 💗

Hver 8. kvinde i Danmark får brystkræft i løbet af livet. Det er et tal, der gør indtryk – og når en stor del af vores kolleger i Verdo er kvinder, ved vi også, at brystkræft er en sygdom, som kan komme tæt på os som arbejdsplads.

Derfor vil vi gerne bakke op om Lyserød Lørdag. Udover en donation sætter vi lyserødt lys på vores skorsten på havnen i Randers fredag den 2. oktober og lørdag den 3. oktober.

Gør du noget ekstra for at støtte op om Lyserød Lørdag?

30/09/2026

I morgen skifter elnettet til vintertariffer, og når du tænker vinter-tar-hvad-for-noget? Så lad os forklare dig det og give dig et godt råd med på vejen.

Tariffer er det, du betaler dit netselskab for at transportere strømmen hjem til dig. Fra 1. oktober til 1. april gælder vintertarifferne, og her er strømmen dyrest mellem kl. 17 og 21. Det kalder man spidslast ⚡

Det er nemlig dér, vi alle sammen laver aftensmad, sætter opvasken over og måske lige smider en tøjvask i maskinen. Netselskaberne har gjort strømmen dyrere i det tidsrum for at få os til at flytte noget af forbruget og undgå, at elnettet bliver overbelastet.

Har du en elaftale med variable priser, kan du flytte opvasken eller opladningen af elbilen og gøre både elnettet og din elregning en tjeneste.

Du kan altid holde øje med elpriserne på vores hjemmeside: https://el.verdo.com/kunde/elprisen-time-for-time

29/09/2026

Hen over efteråret sætter vi i Verdo ekstra fokus på sikker adfærd i hverdagen. Vi skal huske at registrere nærved-hændelser, men mindst lige så vigtigt er det, at vi er opmærksomme på de situationer, der kan udvikle sig til noget farligt.

I de kommende måneder tager vi derfor løbende forskellige områder og hverdagssituationer op, hvor lidt ekstra opmærksomhed kan gøre en stor forskel. Heriblandt er håndtering af kemikalier, færdsel ved anlægsarbejde og brug af værnemidler.

26/09/2026

Der er hobbyer, der giver ro i hovedet efter en arbejdsdag. Og så er der hobbyer, hvor man klipper hækken lidt ad gangen, alt efter hvor meget kaninerne kan spise.

I dag er det International kanindag, og derfor skal I møde vores kollega Louise Lejsgaard, der til daglig arbejder som Financial Controller og i fritiden har kastet sig over kaninavl.

Kærligheden til kaniner går langt tilbage. Louises første kæledyr var en kanin, og som barn havde hun adskillige. Faktisk så mange, at hendes mor engang kun gav hende lov til at tage med sin bedstefar på marked, hvis hun lovede ikke at komme hjem med endnu en.

Det løfte holdt naturligvis ikke.

Derfor måtte Louises bedstefar agere plejefamilie et par dage, indtil hendes mor var blødt op, og den nye kanin kunne flytte ind.

Efter mange år uden kaniner vendte Louise for godt et år siden tilbage til sin gamle interesse. Hjemme i Borre ved Bjerringbro bor hun sammen med sin mand, to hunde – og nu også hankaninen Cæsar og hans to hunner med tilhørende familieforøgelser.

Og det går stærkt med familieforøgelserne. Hvert kuld har indtil videre budt på mellem 9 og 15 unger, så der kan hurtigt blive trængsel i kaningården.

Cæsar har til gengæld visse privilegier. På hjemmearbejdsdage og i weekenderne får han lov til at løbe frit rundt i haven og besøge sine hunner og unger. Og om aftenen bliver han båret i seng.

Ja, båret!

Louise er kommet til at glemme det én enkelt gang, så Cæsar selv måtte hoppe ned i sit bur. Det kvitterede han for ved demonstrativt at nægte at forlade buret hele næste dag.
“Og til mit forsvar havde jeg altså ikke glemt at servere aftensmaden. Jeg havde bare ikke båret hans højhed i seng,” fortæller Louise.

Kaninerne er det perfekte modspil til en arbejdsdag fyldt med regneark, tal, planer og deadlines. Her foregår tingene i kaninernes tempo – og med god plads, græs, kløver, tunneler, skygge på varme dage og altså en hæk, der bliver klippet i takt med appetitten.

Mød Louise, Cæsar og resten af kaninfamilien i vores lille video.

Photos from Verdo's post 24/09/2026

ESG handler også om den IT, vi bruger hver dag...
Som energivirksomhed har vi i Verdo et særligt ansvar, når det gælder klima og miljø. Derfor fylder især E’et i ESG meget hos os – både i vores kerneforretning inden for forsyning af rent drikkevand og fjernvarme samt produktion af el, og i den måde vi driver vores virksomhed på.

Og her spiller IT også en rolle.

Derfor deltager vi i Klimaalliancen Aarhus’ udviklingsprogram for grøn IT-omstilling, hvor virksomheder deler erfaringer og inspiration til konkrete indsatser.

Senest var temaet ”Når IT-udstyr får længere liv”. Her blev vi blandt andet klogere på, hvordan vi kan forlænge levetiden på vores IT-udstyr, tænke mere cirkulært og stille relevante krav, når vi køber nyt udstyr og vælger leverandører.

Vi har ikke alle svarene. Men vi vil gerne blive ved med at lære af andre og finde de steder, hvor vi konkret kan gøre tingene bedre.

For nogle gange begynder omstillingen ganske enkelt med at bruge det, vi allerede har, lidt længere. Det vil vi øve os på at blive endnu bedre til.

Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers 23/09/2026

Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.

Det er virksomheden PowerCon, der skal levere det nye batterilagringssystem (BESS) til kraftvarmeværket.

Kontrakten er underskrevet, og arbejdet med anlægget kan nu gå i gang.

Anlægget skal efter planen stå klar i sommeren 2027.

Læs hele nyheden herunder.

Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket.

Photos from Verdo's post 20/09/2026

Nu kan man for alvor se, at fjernvarmen er på vej til Spentrup.

Gravearbejdet i byen er godt i gang, og de første rør er kommet i jorden.

Der går dog lidt tid endnu, før byen kan begynde at modtage fjernvarme direkte fra vores kraftvarmeværk på Randers Havn. Derfor har vi for nylig flyttet vores midlertidige varmecentral fra Assentoft til byen. Den skal sikre varme til de boliger, der bliver koblet på undervejs, mens vi færdiggør hovedledningen til Spentrup.

Vi forventer at kunne tilslutte de første boliger i november i år og færdiggøre transmissionsledningen i efteråret 2027.

Den lokale opbakning i Spentrup til fjernvarmeprojektet er desuden mærkbar. Mere end 580 husstande har indtil videre tilmeldt sig fjernvarme, svarende til cirka 60 procent af byens husstande. Det betyder, at en stor del af Spentrup er på vej til at tage skridtet væk fra fossile varmekilder som olie og gas og over til fjernvarme.

18/09/2026

Det er tanken, der tæller.

Det mener vi ret bogstaveligt, idet vi er færdige med at opføre vores nye, store akkumuleringstank i Paderup ved Randers, som fremover skal lagre varme og optimere produktionen på vores kraftvarmeværk.

Tanken er 33 meter høj, har en diameter på 23 meter og kommer til at indeholde 10 millioner liter varmt vand, som skal sendes rundt til huse og virksomheder og sikre varme i bygningerne.

I første omgang vil akkumuleringstanken styrke forsyningssikkerheden i Randers Syd – et område i vækst, hvor den skal bidrage til en stabil varmeforsyning.

Samtidig kan tanken nemt kobles på det fremtidige varmenet og indgår dermed i vores planer om flere decentrale værker rundt i byen som led i udviklingen af fremtidens varmeforsyning i Randers.

Vi har lavet en kort timelapse-video, så du selv kan opleve fremdriften i projektet – fra vi gik i jorden i starten af året – til tanken stod færdig.

17/09/2026

ENDNU ET GODT MØDE I ESG-NETVÆRKET OMSTIL
Vi er med i Bæredygtig Hernings ESG-netværk Omstil, hvor virksomheder, der arbejder med ESG, mødes cirka en gang om måneden til sparring og vidensdeling.

Denne gang gik turen til MP Denmark i Herning, der producerer strømper, strømpebukser og tilbehør til børn og familier under en række kendte brands.

Der var nok at tale om på vores første møde efter sommerferien – blandt andet PFAS og skærpede miljøkrav, vigtigheden af god dokumentation, og hvordan man kan bruge AI til at spare tid i en travl hverdag. Vi brugte også en del tid på at drøfte, hvordan man forankrer ESG i ledelsen og fokuserer på det, der reelt gør en forretnings- og samfundsmæssig forskel.

Det er det, vi holder mest af ved netværket: man går aldrig derfra uden nye idéer og konkret viden, man kan bruge med det samme.

Tak for endnu et godt møde til Bæredygtig Herning og MP Denmark – vi ses i november.

Vil du placere din virksomhed øverst på Ingeniørvirksomhed-listen i Randers?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Kategori

Telefon

Adresse


Agerskellet 7
Randers
8920

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Verdo offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld dig

Vi meddeler dig, når der sker noget i Randers.