Hestedyrlægerne Ribe

Hestedyrlægerne Ribe

Del

Velkommen til Hestedyrlægerne Ribe 🐴
Specialiserede hestedyrlæge i Syd- & Sønderjylland siden 2010.

Photos from Hestedyrlægerne Ribe's post 25/09/2026

Gødningsprøver! 💩🐴🌱 🪱.. Hos Hestedyrlægerne Ribe står vi for den almindelige standard undersøgelse er en ægtælling, og her finder man indimellem æg fra bændelorm også, men ellers siger undersøgelsen kun noget om, hvorvidt hesten udskiller mange eller få strongylide-æg. 🪱

Såfremt man vil have undersøgt specifikt for bændelorm eller blodorm, skal man sørge for at skrive det på prøven - ellers vil der kun blive lavet en almindelig ægtælling.

Ønsker du undersøgelse for bændelorm og blodorm sendes prøverne til vores samarbejdspartner hestelaboratoriet, der vil stå for den del. 🔬

Du kan indlevere gødningsprøver til os
📍Farupvej 14, 6760 Ribe
(Læg dem ved fordøren, eller ring til os inden) alle hverdage undtagen fredag.

HUSK: 📒
1. Friske hestepærer!
2. Tag kun en enkelt lille pære, svarende til en golfbold.
3. Put i en plasticpose og klem luften ud inden du lukker posen
4. Skriv hestens navn TYDELIGT på posen.
5. Vedlæg en seddel med dit eget navn, telefonnummer og hvilke undersøgelser, du gerne vil have lavet.
6. Afvent at vi kontakter dig, når vi har svar på prøven :-)

Hestedyrlægerne Ribe 🐴
- Din hest, vores ekspertise.
www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
📞 +45 29130552

Photos from Hestedyrlægerne Ribe's post 23/09/2026

Halthedsdiagnostik - Når en halthed kræver, at vi kigger lidt længere op 🐴🔎

Halthed hos heste stammer ikke altid fra benene. Derfor kan en grundig udredning føre os videre til andre områder af kroppen.

Denne hest blev undersøgt for halthedsproblemer, og som en del af udredningen scannede vi både skulder og nakke. 🔎

Ultralydsscanning giver os mulighed for at undersøge bløddele og strukturer i området og kan være med til at give et mere komplet billede af, hvad der ligger bag hestens symptomer.

En grundig udredning er vigtig for at kunne stille den rette diagnose og planlægge den videre behandling. 🩺🐎

www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise ❤️

Photos from Hestedyrlægerne Ribe's post 11/09/2026

NYHED! - Vi er glade for at kunne fortælle, at Maj nu er færdiguddannet Heste kiropraktor 🎓✨🐴

Hos Hestedyrlægerne Ribe tilbyder vi derfor 20% rabat på kiropraktiske behandlinger resten af året 2026.

Kiropraktik kan være relevant for heste med nedsat bevægelighed, spændinger eller ændringer i præstation og bevægelsesmønster og kan også indgå som en del af den løbende vedligeholdelse af din hest.

Priser:
🐎 1. behandling: 1.200 kr. inkl. moms
🐎 Opfølgende behandling: 1.000 kr. inkl. moms

📞 Kontakt Hestedyrlægerne Ribe for tidsbestilling.
www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise 👩🏼‍⚕️

Vi glæder os til at hjælpe din hest til de bedste forudsætninger for bevægelse og trivsel 🐴💚

10/09/2026

Røntgenundersøgelse 🦴🐴💻📹🩻 .. Hos Hestedyrlægerne Ribe råder vi over moderne transportabelt, digitalt røntgenudstyr. Med dette udstyr kan vi både tage røntgenbilleder i høj kvalitet på klinikken og hjemme hos dig i hestens trygge omgivelser.

Vi anvender røntgen både i forbindelse med handelsundersøgelser og ved halthedsdiagnostik.

Hestedyrlægerne Ribe 👩‍⚕️🩺💉
Din hest, vores ekspertise

Læs mere her: https://hestedyrlaegerne-ribe.dk/DK/Vi%20tilbyder/R%C3%B8ntgen.aspx

01/09/2026

🐛 Har din hest pludselig svært ved at tygge? 🐛

Vi møder i øjeblikket flere heste, hvor ejerne har bemærket, at hesten virker generet, når den spiser.

Det kan blandt andet vise sig ved, at hesten:
• tygger besværet eller anderledes end normalt
• vrider eller drejer hovedet under spisning
• laver usædvanlige bevægelser med tungen
• virker irriteret eller utilpas omkring mund og f***r

Ved undersøgelse af nogle af disse heste finder vi mavebremse larver (Gasterophilus) i mundhulen – blandt andet omkring tungen og tandkødet.

Mavebremsens gule æg kan ses som små prikker som sætter sig i pelsen. Når hesten slikker eller klør sig, kan æggene komme ind i munden. Her opholder de sig en periode i vævet i mundhulen, inden de senere bevæger sig videre til mavesækken.

Når der sidder larver i mundhulen, kan de give lokal irritation og være en mulig forklaring på, at hesten ændrer tyggeadfærd eller virker generet under spisning.

👉 Hold derfor øje med ændringer i din hests måde at spise på. Hvis den pludselig tygger anderledes, laver mærkelige bevægelser med hoved eller tunge eller på anden måde virker generet fra munden, bør den undersøges.

www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise 🐴🩺

26/08/2026

Mundhuleundersøgelse og Tandrasp 🐴🦷👩🏼‍⚕️📱
Hos Hestedyrlægerne Ribe går vi meget op i, at hesten har de mest optimale betingelser for at yde sit bedste. Det indebærer, at hestens tænder holdes ved lige, så den kan tygge og fordøje sit f***r korrekt, samt at den ikke generes ved at have bid i munden. ✨️

Vi anbefaler, at ungeheste får foretaget en fuld mundhuleundersøgelse når de er ca. 3 år, eller før man begynder tilridning. Herefter er anbefalingen, at alle heste får en grundig mundhuleundersøgelse en gang årligt. Vi bedøver altid hesten let og anvender altid mundspærre, lygte, og vores avancerede tandudstyr, så vi kan undersøge hele mundhulen. På den måde opdager vi tandspidser, tandkroge, ulvetænder, f***rpakninger, huller i tænderne etc., som måtte være til gene for hesten.🌿

Hos hestedyrlægerne Ribe råder vi over moderne elektrisk tandudstyr, hvilket medvirker til en skånsom og hurtig tandbehandling af din hest.

Såfremt vi finder ting, der kræver yderligere behandling, fx. frakturerede tænder, huller i tænderne, store f***rpakninger eller sygdom i hestens fortænder (EOTRH), råder vi over mobilt røntgen, og har derfor mulighed for at vurdere tændernes tilstand med røntgen.

www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise!🌼

19/08/2026

Når fortænderne gør ondt – EOTRH hos heste 🐴🦷

Disse tænder blev fjernet på grund af EOTRH, en smertefuld tandlidelse, som primært rammer hestens fortænder.

EOTRH diagnosticeres ved hjælp af røntgenbilleder, hvor man typisk kan se to forskellige processer:

🔎 Tanden nedbrydes:
De syge tænder begynder populært sagt at ”æde sig selv”. På røntgenbillederne kan det få tænderne til at se nærmest museædte ud.

🔎 Tanden forsøger at reparere sig selv:
Samtidig kan der dannes ekstra tandvæv omkring rødderne. Det giver de karakteristiske fortykkelser eller ”buler”, som blandt andet ses tydeligt omkring roden på tand nr. 2 øverst til højre på billedet.

EOTRH kan være meget smertefuldt, og når tænderne er alvorligt påvirkede, er behandlingen at fjerne de syge tænder.

Men hvordan klarer en hest sig uden fortænder? 🐴

Faktisk rigtig godt! Efter ophelingen kan hesten både rides og spise som normalt. Det, der typisk kan give udfordringer, er helt kort, nedbidt græs, som kan være sværere at få fat i uden fortænder.

For hesten betyder fjernelsen af de smertefulde tænder først og fremmest, at den slipper for de vedvarende smerter. ❤️

www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise 👩🏼‍⚕️

31/07/2026

Tandproblemer i miniatureformat! 🐴🦷 .. intet er for stort eller småt! Det er altid en fornøjelse at arbejde med de små størrelser. Her ses en af vores små seje patienter, og når både tvangsboks og hovedstøtte er for store til sådan en lille størrelse, ja, så må man være kreativ! 💡💪

www.hestedyrlaegerne-ribe.dk
Din hest, vores ekspertise 👩🏼‍⚕️🐎

Photos from Hestedyrlægerne Ribe's post 17/07/2026

Nældefeber hos heste 🐴🌾

Insekterne er landet her i sommervarmen og nogle heste reagerer mere på disse end andre. På billederne ses to eksempler hvor hestene pludselig har fået store plamager af bløde hævelser eller "buler" over hele kroppen. Denne reaktion kendes som nældefeber, også kaldet urticaria.

Nældefeber er en allergisk reaktion i huden, hvor væske samler sig i de øverste hudlag. Tilstanden kan opstå hurtigt og se voldsom ud.

Typiske symptomer:
● Runde eller uregelmæssige hævelser i huden ("plamager")
● Kan opstå over hele kroppen – ofte på hals, skuldre eller bagpart
● Pelsen kan stritte over hævelserne
● Nogle heste klør sig, mens andre ikke virker generede
● Hævelserne kan komme meget hurtigt efter reaktion, andre kommer efter noget tid
● Hos de fleste heste aftager reaktioner igen af sig selv
● Andre heste har behov for behandling hos dyrlægen, især hvis reaktionen er kraftig/udbredt, ikke aftager eller er i udsatte områder omkring mule, øjne eller luftveje (kontakt da dyrlæge straks).

Nældefeber skyldes oftest en overfølsomhedsreaktion:
• Insektstik eller -bid
• F***r eller nye f***rtilskud
• Medicin eller vaccination
• Pollen, støv eller skimmelsvampe
• Kontakt med planter eller kemikalier

Det er dog ikke altid man finder frem til den pågældende årsag.

https://hestedyrlaegerne-ribe.dk/DK.aspx
Din hest, vores ekspertise 🐴❣️

10/07/2026

Et godt samarbejde gør hele forskellen 😁👌🏻🐴

Hos Hestedyrlægerne Ribe sætter vi stor pris på et tæt samarbejde med beslagsmedene. Når dyrlæge og beslagsmed arbejder sammen, skaber vi de bedste forudsætninger for både hesten og behandlingen, især når der skal udføres mere end en almindelig beskæring.

Vores fælles mål er altid, at både hest og beslagsmed får en tryg, sikker og god oplevelse, hvor arbejdet kan udføres roligt og sikkert, uden unødige risici eller ulykker.

Din hest, vores ekspertise 👩🏼‍⚕️
Se mere på: https://hestedyrlaegerne-ribe.dk/DK.aspx

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Dyrehandel-listen i Ribe?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Adresse


Farupvej 14
Ribe
6760

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hestedyrlægerne Ribe sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmed

Vi meddeler dig, når der sker noget i Ribe.