ATTER
Skriv til mig og hør nærmere🙋🏻♀️
//ATTER v. Stine Højland
Et købestop lærte mig at sy tøj♻️🧵
Forfatter til to sybøger for utålmodige typer💨📘📕
Holder syworkshops, firmaevents og foredrag i hele landet🚙
Sælger simple og overskuelige symønstre.
01/10/2026
Jeg syr mit eget tøj. Ud fra mine egne symønstre. Af det stof jeg kan finde i genbrugsbutikkerne✂️♻️
Og du kan lære at gøre det samme👏
Jeg er utålmodig anlagt og vil gerne have at projekterne skrider fremad i en fart💨 Derfor er både mine to sybøger og mine 5 grundmønstre perfekte til utålmodige typer, der gerne vil se hurtige resultater.
Jeg interesserer mig ikke synderligt for indvendig finish og springer gerne over hvor gærdet er lavest - men udefra kan jeg godt lide, at det ligner en million, selvom det kun har kostet 35 kr. i materialer🥳
Anorakken er syet ud fra mit anorakmønster. Den er lavet i str. 44 - så ret oversize til mig, som normalt er str. 36/38. Har du mon prøvet mit anorakmønster?
https://atter.dk/
29/09/2026
Jeg får af og til at vide, at det er rigtig rart, når jeg også viser hvad ANDRE har syet ud fra mine symønstre. Det kan være med til at give en særlig tro på, at man også selv kan lykkedes med at sy tøj til sig selv. Og det forstår jeg godt.
Derfor er det utrolig dejligt, når I deler jeres syprojekter med mig, og lader mig dele videre. Men det er også dejligt af den grund, at det bare gør mig helt utrolig glad.
For min absolut største drivkraft i ATTER er, at få andre til at finde glæden ved at sy💜
26/09/2026
Mit buksemønster til børn - pakket og klar til en flok kursister✂️
Et broderet cover til højskolesangbogen - lavet af en elev fra sidste semester. Så flot!!
Kjole syet ud af en dug og lavet med udgangspunkt i mit kimonomønster. Husk at lægge forstykket to cm UD OVER fold hvis du laver en lukket model som her ud fra det mønster🤗 Skriv hvis det ikke giver mening🙋🏻♀️
Et elevprojekt på højskolen. Delene endte ud som den vildeste denimjakke🔥
Mine sybøger i Bog & Idé💜
Elevprojekt fra en workshop jeg afholdte på højskolen i sidste uge. Vi lavede denne type patchwork. Ret fint synes jeg.
Smækbukser til børn🤩 Sy dem ud fra mit buksemønster og overalllsmønster💫
Mit anorakmønster fåes også i børnestørrelser…
Jeg er vild med det værk her, Lisbeth Solsø 🙌
Hjemmesyet gavepose til 5 flasker vin🎁
I hjemmesyet og lag på lag♻️
Arbejdende hænder🫶
Alverdens fine eksperimenter og elevprojekter🪡
17/09/2026
20 symaskiner, en kæmpe stak genbrugstekstiler og 20 deltagere, der syede derudad på workshop på Silkeborg Bibliotek i mandags🔥🤩
Jeg fortalte om for- og bagstykket på buksemønsteret, om linningen der skal klippes med mit lille snudetrick
og om trådretning og stinglængde. Alt sammen noget der kan lyde meget kompliceret, men slet ikke behøver at være det. Man skal bare gribe det simpelt an🤸🏻
De fleste deltagere kom med deres egen symaskine - nogle havde helt styr på den, for andre var den ny og ukendt. Det er dog vigtigt at blive venner med den, hvis syning skal blive sjovt! Så mange deltagere fik hjælp til trådning, spoler og diverse indstillinger. Jeg nyder i den grad at kunne hjælpe med de små lavpraktiske ting, som betyder alverden for ens sy-motivation. Jeg tror der gik 20 deltagere derfra med meget mere gåpåmod, end da de kom🙏
Tak til Silkeborg Kommune og Silkeborg Bibliotekerne for invitationen - kæmpe fornøjelse at deltage i Skraldival endnu engang🌱 Og til jer deltagere; I var for seje💪
14/09/2026
I sidste uge syede jeg dette sæt✂️🧵 Det skulle på til Kristian og min 40-års-fødselsdags-fejring i weekenden🎉 Og det kom det👏 Sættet blev afslappet og fedt - og havefesten ligesom vi ønskede… og mere til❤️
Sættet er syet ud af 2 gamle jakker og en kjole, der er delt i to. Sættet består af tre dele; nederdel, top og trøje - tjek billeder. Trøjen var nødvendig i lørdags☔️ Det betød dog ikke at festen rykkede indenfor, for med de rette gæster spiller vejret tilsyneladende ikke en speciel stor rolle🤷🏻♀️💃🏻🙌
Sangen i opslaget her sang vi på aftenen - for fuld kraft 🎶 En lidt mindre poleret version en den Leonard Cohen leverer😅🎉
På sidste billede kan I se de to jakker og kjolen, som nu er blevet upcyclet✂️♻️
Og tak kære venner og familie - for at være med på sådan en havefest med sang, quiz og klaverbar i kælderen💫
06/09/2026
En weekend med masser af forskellige børn ved symaskinerne - lige fra Charlie på 5 til Johan, der er en del år ældre (tjek billede 2🙌)! Så fedt at mærke begejstringen for kreativitet, genbrugsstof og symaskiner.
Assens Forsyning - tak fordi jeg måtte komme og være med ved jeres stand. Det var en meget opløftende måde, at gøre opmærksom på en ellers ret nedtrykkende tøjindustri♻️🥳
Kan du se mig ind til et arrangement i dit lokalområde? Det kan se ud på virkelig mange måder💫 Send mig en besked og hør nærmere🙋🏻♀️
/Stine, ATTER
Assens Kommune
04/09/2026
Jeg arvede en ret lækker skjorte af min svoger - den skulle blot være en anelse mere oversize. Det er den blevet nu✂️ Både i bredden og på ærmerne. Se klippe- og syprocessen i videoen👀
Til sidst pyntede jeg med en lomme og et flot, blåt, grafisk stykke stof, som jeg havde liggende.
Overdelen er bygget op ud fra min guide “Overdel i firkanter, version 1” fra min anden sybog, ATTER2📕
___
I dag kører jeg til Fyn og har en sy-stand på Medborgerdage i Aarup, og lørdag åbner jeg igen sy-standen i Glamsbjerg i forbindelse med Børnenes dag der. Jeg glæder mig til en masse sy- og genbrugssnakke på Fyn her i weekenden🤗
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kategori
Telefon
Website
Adresse
Mindet 3
Skanderborg
8660
Underretninger
Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når ATTER offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.