Slagelse Musikskole
02/09/2022
Vi fik lov at være en del af Festforestillingen på Borreby Teater, da Dronningen var på besøg i tirsdags. Royal applaus til vores dygtige elever og lærere 👏
31/08/2022
Hendes Majestæt Dronningen har gæstet Slagelse Kommune de seneste to dage og Slagelse Musikskole har fået lov at spille for Dronningen både på Borreby Teater i mandags, samt i Kongegaarden i går. Vi takker og bukker for nogle fantastiske oplevelser.
På billedet ses Skoleorkestret fra koncerten i Kongegaardens have.
I dag starter sæson 22-23.
Rigtig hjerteligt velkommen tilbage fra ferie :-)
Mere musik fra K-klasserne i Magasinet i Skælskør :-)
Torsdag d. 16. juni var K-klasserne i Magasinet i Skælskør og vi fik en lille snas af koncerten :-)
17/06/2022
Det er svært at se, men der sidder 70 børn fra 2. årgang på Antvorskov Skole og spiller midt i Vestsjællandscentret! I dette skoleår har de spillet violin, cello og slagtøj sammen med Xenia, Monica og Niels fra musikskolen og her sidder de så og spiller koncert.
Det er fantastisk at se lyset i øjnene på koncentrerede børn, der smiler op til begge ører - wow. Tak for en skøn oplevelse!
25/05/2022
Sommerkoncert mandag 20/6 kl. 19.30,
Marmorsalen i Kulturhuset Korsør
Mandag 20/6 kl. 19.30 fejrer Storebæltskoret midsommerens komme med en koncert i Marmorsalen i Kulturhuset Korsør, med sommerens dejligste sange samlet på eet sted. Fra klassiske danske guldaldersange af Weyse/Ingemann, Kuhlau og Heise over de smukkeste korklassikere af Sv.S.Schulz og Mogens Jereminn Nissen til vor tids Bent Fabricius Bjerre og John Høybye. Vi kommer hele vejen fra serenade til bossa nova! Og der bliver frit løb for nostalgien i sange som ”Sommerens Ø” og ”Forelsket i København” og ikke mindst i Storebæltskorets store, livsglade potpourri fra operetten ”Sommer i Tyrol”.
Det er ganske gratis og der vil blive mulighed for at synge med på et par sommerlige fællessange undervejs. Storebæltskoret er en del af Slagelse Musikskole og øver hver mandag i Kulturhuset Korsør under ledelse af dirigent Ole Worm. Koret består af 30-35 sangere, og har i over 40 år været en aktiv del af Korsørs kulturliv. Koret byder nye interesserede korsangere velkommen til at komme og opleve glæden ved at synge sammen.
20/05/2022
Nu kan du tilmelde dig optagelsesprøve på vores S-linje. Prøverne afholdes i uge 25. For klassiske elever ligger prøverne d. 15. juni. Det er for dig der f.eks. ønsker at søge på konservatoriet - læs mere og tilmeld dig prøven på:
www.s-linjen.dk
S-linjen S-linjen - en linje med konservatorieforberedende undervisning på Slagelse Musikskole.
Hej Alle Sammen - her er en hilsen fra Merete, som gik på pension ved udgangen af april:
Kære alle børn og voksne på mine musikhold ❤️
Tusind TAK for jeres dejlige hilsener – de har glædet mig meget 😊 Jeg siger jer også TAK for alle dejlige år sammen med jer i musiktimerne. Tak for jeres engagement og medleven!
Jeg glæder mig nu til at helt nyt afsnit af mit liv med tid til det, der ikke før var tid til.
Jeg glæder mig stadig over at synge herhjemme og spille på min guitar, jeg laver bl.a. nye melodier til salmer 😊
Kærlige hilsener,
Merete
12/05/2022
Der er ved at være godt gang i vores Øve Challenge - Peter har netop rundet 50 dages øvning i træk - stort tillykke!
11/05/2022
Yes! - 50 dages øvning og en flot bronzemedalje - Tillykke Laurits!
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kategori
Kontakt skolen
Telefon
Adresse
Sct. Pedersgade 18
Slagelse
4200
Underretninger
Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Slagelse Musikskole offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.