Advodan Slagelse
Hold dig opdateret om relevant privat- og erhvervsret samt faglige arrangementer – og få samtidig et indblik i hverdagen hos Advodan Slagelse.
Advodan Slagelse er Vestsjællands største advokatkontor og rådgiver både private og virksomheder. Vi rådgiver om privatlivets juridiske forhold og hjælper med alt fra bolig og familieforhold til øvrige personlige spørgsmål. Samtidig kender vi erhvervslivets udfordringer og rådgiver om de juridiske forhold i og omkring din virksomhed. Med et stærkt lokalkendskab har vi erfaring med de forhold, der præger området – uanset om det gælder boligmarkedets udvikling eller erhvervslivets rammer.
18/08/2026
Ønsker du at modtage lokale nyheder fra os? 🖊
Hver måned sender Advodan et nyhedsbrev ud om relevante juridiske emner, for både privat- og erhvervsinteresserede.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, kan du vælge Advodan Slagelse og modtage lokale nyheder fra os, som fx åbent hus-arrangementer, oplæg og jobopslag.
Er du allerede tilmeldt vores nyhedsbrev, men har du ikke valgt dit foretrukne kontor, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev igen.
🔗 Du kan tilmelde dig via linket: https://www.advodan.dk/da/nyhedsbrev/
11/08/2026
I går fejrede vi Esthers 35-års jubilæum og bød Lea Kjærsgaard varmt velkommen som ny advokatfuldmægtig hos os.
35 år er alligevel lidt af en milepæl – og i dagens anledning har vi fundet et billede frem af Esther fra dengang, hun startede hos os.
Stort tillykke til Esther med jubilæet og hjerteligt velkommen til Lea. Vi glæder os meget til samarbejdet!
07/07/2026
God sommer fra Advodan Slagelse ☀️
Ferien nærmer sig for mange, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske vores klienter, samarbejdspartnere og netværk en rigtig dejlig sommer.
Selvom ferien står for døren, holder kontoret åbent, og vi står derfor klar til at hjælpe dig med juridisk rådgivning, hvis du får brug for det. ⚖️
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer.
29/06/2026
Louise Lecanda er udpeget som fast kurator og likvidator ved Skifteretten i Næstved.
Vi kan med glæde fortælle, at advokat Louise Lecanda fra Advodan Slagelse er udpeget som fast kurator og likvidator ved Skifteretten i Næstved for de næste fem år.
Udpegningen er en anerkendelse af Louises faglige kompetencer og erfaring inden for insolvensområdet. Som fast kurator og likvidator skal hun blandt andet bistå med behandlingen af konkursboer og likvidationer.
Stort tillykke til Louise med udpegningen.
26/06/2026
Stort tillykke med fødselsdagen til Marianne 🎉
I dag har vi fejret Marianne, som er fyldt 60 år. Dagen bød på fælles morgenmad, lækker kage og gaver fra kontoret.
Marianne har været en del af kontoret i mange år og er en kollega, som både klienter og kolleger sætter stor pris på. Hun har gennem tiden arbejdet med mange forskellige sagsområder, men beskæftiger sig i dag primært med dødsboer, som hun kender særdeles godt.
Vi ønsker Marianne et stort tillykke med fødselsdagen og håber, at hun har haft en rigtig dejlig dag
29/05/2026
I den her uge deltog flere af vores jurister, sekretærer og sagsbehandlere i en intern kursusdag om AI og dødsbobehandling.
På programmet var blandt andet oplæg om AI i
dødsbobehandlingen, dødsboskat samt fordringsprøvelse og lejeretlige problemstillinger i dødsboer. Dagen bød også på erfaringsudveksling og videndeling på tværs af kontorerne.
Hos Advodan Slagelse prioriterer vi løbende faglig udvikling, så vi fortsat kan yde kompetent og specialiseret rådgivning til vores klienter.
26/05/2026
Mød Anders Kamper 👋
Jeg er advokatfuldmægtig og rådgiver både private og erhvervsdrivende, primært inden for fast ejendom.
Jeg er oprindeligt uddannet ejendomsmægler og har 17 års erfaring fra branchen. Derudover har jeg arbejdet i byggebranchen, hvilket giver mig en solid praktisk forståelse for de juridiske og økonomiske forhold, der knytter sig til fast ejendom, og de udfordringer man som kunde kan stå i.
Det er på den baggrund, at jeg rådgiver mine klienter om køb og salg af fast ejendom, tvister, kontrakter og retssager. Jeg arbejder desuden med insolvens, herunder tvangsopløsninger og konkurser, samt generel aftaleret.
Jeg lægger vægt på en jordnær og tilgængelig rådgivning, hvor tingene bliver forklaret i et sprog, der er til at forstå. Du er derfor altid velkommen til at tage fat i mig, også hvis du bare vil vende en sag uformelt.
Du kan kontakte mig på telefon 57 86 46 50 eller mail [email protected]
12/05/2026
I sidste uge deltog advokat Louise Lecanda i en intern kursusdag på Dragsholm Slot med fokus på ledelsesansvar i kriseramte virksomheder.
Advokat Morten Samuelsson fra Mazanti-Andersen holdt et spændende oplæg om ledelsesansvar med sigte på rådgivning i kriseramte virksomheder, og dagen gav blandt andet indsigt i de juridiske og praktiske udfordringer, som ledelser og rådgivere kan møde i økonomisk pressede virksomheder.
Derudover bød dagen på faglig sparring og videndeling på tværs af Advodans kontorer med afsæt i konkrete og aktuelle problemstillinger.
Hos Advodan Slagelse arbejder vi løbende med faglig udvikling og erfaringsudveksling for at sikre den bedst mulige rådgivning til vores klienter.
05/05/2026
Arver I hinanden, hvis I bor sammen – uden at være gift?
Det er ét af de spørgsmål, mange er i tvivl om. Den 13. maj åbner vi dørene til gratis juridisk rådgivning, hvor du kan få svar på netop dine spørgsmål – uanset om det handler om boligkøb, skilsmisse eller fremtidsfuldmagter.
Du kan møde advokat Mie Rahbek Thomsen, som står klar til en uforpligtende vurdering af din situation: "Det kan være svært at vide, hvornår man har brug for en advokat. Derfor har jeg sat dagen af til at give et klart overblik over dine juridiske muligheder."
Dato: 13. maj 2026 kl. 8:00–17:00
Sted: Ndr. Ringgade 70C, 4200 Slagelse
Pris: Gratis
Tilmelding: ikke nødvendigt
07/04/2026
Ønsker du at modtage lokale nyheder fra os? 🖊️
Hver måned sender Advodan et nyhedsbrev ud om relevante juridiske emner, for både privat- og erhvervsinteresserede.
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, kan du vælge Advodan Slagelse og modtage lokale nyheder fra os, som fx åbent hus-arrangementer, oplæg og jobopslag.
Er du allerede tilmeldt vores nyhedsbrev, men har du ikke valgt dit foretrukne kontor, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev igen.
🔗 Du kan tilmelde dig via nedenstående link:
https://www.advodan.dk/da/nyhedsbrev/
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Ndr. Ringgade 70C
Slagelse
4200
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 16:00 |
| Onsdag | 08:00 - 16:00 |
| Torsdag | 08:00 - 16:00 |
| Fredag | 08:00 - 15:00 |