SimHerd

SimHerd

Del

Du har en god ide - Vi hjælper dig med at sætte kroner og øre på det. SimHerd optimerer din besætning!

Vi tilbyder økonomiske analyser med udgangspunkt i produktionsnøgletal af din malkekvægsbesætning. Dyrlæger og rådgivere køber brugerlicens til SimHerd modellen og bruger SimHerd i deres (sundheds)rådgivning. Desuden yder vi selv konsulentbaserede besætnings- og investeringsanalyser. En SimHerd analyse kan vise, hvor meget du tjener, ved at forbedre køernes velfærd (sand i båsene), ydelse (3x daglig malkning), reproduktion (HeatimeRuminact) eller hvis du ændrer din insemineringsstrategi eller udvider din besætning.

Photos from SimHerd's post 28/09/2026

🐄 SimHerd til Avlsforeningen Dansk Holstein årsmøde

I fredags deltog Magnus, Kresten og Andreas i Dansk Holsteins årsmøde.

Det var en spændende dag med interessante oplæg, nye perspektiver og mulighed for at følge med i, hvad der rører sig i dansk mælkeproduktion.

Vi var også med ude på værtsbedrifterne, hvor vi fik mulighed for at se to rigtigt spændende ejendomme, med mange flotte køer. 🐄

Genetik var selvfølgelig også et stort tema på dagen – og det er tydeligt, hvor vigtig avl og genetisk udvikling er for fremtidens mælkeproduktion. 🧬

For os er det en god måde at holde fingeren på pulsen, stille spørgsmål og blive klogere på de emner, der fylder ude i landbruget.

Tak til Dansk Holstein for en rigtig god dag! 🤝

Og selvfølgelig blev der også tid til en is, inden turen gik hjem på weekend. 🍦😄

Photos from SimHerd's post 21/09/2026

🐄 En dejlig fredag hos SimHerd

I fredags byttede vi den sædvanlige kontordag ud med en teamdag ved Mønsted Kalkgruber.

Vi startede dagen med morgenmad og en god session om forretnings- og produktudvikling for det kommende år. Masser af idéer, gode diskussioner og måske en lettere farlig mængde gule post-its i forhold til den tid, vi har til rådighed. 📒😄

Derefter forlod vi mødelokalet for at få lidt frokost, blandt andet med en smagsprøve på den berømte Grubeost, som lagres nede i kalkminerne.

Efter frokosten gik turen under jorden, hvor vi udforskede minerne, inden vi fortsatte eftermiddagen hos Kresten på landet. Her hilste vi på hans får og killinger, fik kage og kaffe og nød en meget autentisk lydkulisse fra de lokale haner. 🐑🐈🐓☕️

En rigtig god dag, hvor vi fik mulighed for at træde lidt væk fra hverdagen, få nye perspektiver og være sammen som team.

Og med masser af idéer med tilbage til kontoret var det en fredag, der var rigtig godt givet ud. 💡

Døde kalve koster mere end du tror 02/09/2026

Døde slagtekalve koster mere, end du tror

Hvad koster det egentlig, når en slagtekalv dør?

Det er fristende kun at se på prisen på den kalv, man mister. Men det reelle økonomiske tab er langt større. F***r, strøelse, opstaldning, arbejde, behandlinger – og ikke mindst den indtjening, kalven aldrig når at skabe.

For en besætning med 1.000 indsatte kalve viser beregningerne, at:

🔹 2,4 % dødelighed = ca. 222.000 kr. i tab
🔹 5,2 % dødelighed = ca. 481.000 kr. i tab
🔹 10,5 % dødelighed = tæt på 1 mio. kr. i tab

Og de døde kalve er faktisk kun toppen af isbjerget.

Kalve, der overlever sygdom, kan også have dårligere tilvækst, større behandlingsbehov og kræve mere arbejdstid. I beregningerne var nettotilvæksten eksempelvis 67 gram lavere dagligt hos syge kalve – svarende til omkring 20 kg mindre levende vægt efter 300 dage.

👉 God kalvesundhed er derfor ikke kun et spørgsmål om dyrevelfærd. Det er også god økonomi.

Hvad gør I på bedriften for at sikre kalvene en stærk start?

Læs mere i det nye Kalvefokus:

Døde kalve koster mere end du tror Hvad koster det egentlig, når en kalv dør? Langt mere, end de fleste forestiller sig. For en slagtekalveproducent, der indsætter 1.000 kalve om året, kan 5 % dødelighed koste omkring 500.000 kr. Og de døde kalve er ofte kun toppen af isbjerget.

Photos from SimHerd's post 28/08/2026

🐄 I dag har vi haft en sidste gennemgang af Kresten Johansen præsentation, inden turen går til Hamburg og årets EAAP-konference i Hamburg, som løber af stablen fra d. 7-11 september.

Kresten skal tirsdag eftermiddag præsentere vores arbejde med det nye værdibaseret afregningsmodul i DMS. Prissystemet er udviklet ud fra et ønske om at skabe en mere fair sammenhæng mellem kalvens pris og den indsats, der bliver lagt i den tidligt i livet.

God management giver stærkere og sundere kalve – med lavere dødelighed og bedre slagteresultater. Det skulle gerne være en gevinst for både mælke- og slagtekalveproducenten 🐄🤝

Systemet har nu været i brug i omkring 6 måneder, og vi er klar til at tage erfaringerne med videre ud i verden 🌍

Jehan Ettema repræsenterer også SimHerd på årets EAAP-konference. Han skal præsentere vores udsættermodel, som kan rangere hvilke køer der bør blive i besætningen, og hvilke der bør udsættes, ud fra deres fremtidsværdi:

Vi glæder os til nogle spændende dage med masser af faglig inspiration, gode snakke og forhåbentlig også lidt tid til at nyde Hamburg. 🇩🇪🍻

Er du på EAAP, så tag endelig fat i Jehan eller Kresten, hvis du vil høre mere om vores arbejde.

Vi ses i Hamburg! 👋🐄

Photos from SimHerd's post 21/08/2026

SimHerd på glat is! 🐄📸

I går var hele flokken samlet for at tage nye billeder til hjemmesiden m.m. Det med at være foran kameraet – og ikke bag skærmen – er ikke ligefrem vores yndlingsbeskæftigelse! 😅

Alle overlevede den mere eller mindre traumatiske oplevelse, og vi fik heldigvis også lov til at låne lidt køer til anledningen. 🐄

Nu venter vi bare spændt på det færdige resultat! 📸✨

Photos from SimHerd's post 18/08/2026

Overvejer du et raceskifte frem mod 2034? – Så er det ved at være sidste chance, hvis du selv vil krydse over. ⏳🐄

Der kan være både fordele og ulemper ved at krydse besætningen fra Holstein til Jersey.

En stor fordel er, at man undgår den risiko, der er forbundet med at indkøbe dyr – især hvis der skal købes ind fra flere steder og over flere omgange. Samtidig får man mulighed for at bygge videre på sin egen genetik, så de gode ko-egenskaber gives videre til næste generation. 🧬

En anden fordel kan være leveringssikkerheden. Det vil sige, at ko- og ungdyrantallet kan bibeholdes på et konstant niveau uden større udsving.

Den største ulempe er, at det er en proces, der kan tage mange år at komme helt i mål med. Afhængigt af udskiftningsprocenten kan det tage 7-15 år at skifte alle Holstein-køerne til Jersey. Inden de første Jersey-kryds bliver født i besætningen, går der 9 måneder, og herefter yderligere 24 måneder, inden de får deres egen kalv, som så vil være 75 % Jersey.

I overgangsperioden frem mod 2034 vil der være dyr med forskellige andele af de to racer og dermed køer af meget forskellige størrelser. Det kan give udfordringer ved malkningen – både i malkegrav og robotter – samt med det øvrige inventar.

Det kan lige nås før 2034! ⏳

Går du med overvejelser om at krydse over til Jersey inden 2034, er det med at komme i gang hurtigst muligt. Ved en udskiftningsprocent på 37 % kan det lige nås inden 2034.

I lovgivningen står der, at en besætning betragtes som lillerace, når køerne som fuldt udvoksede har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg. Det betyder i praksis, at hvis enkelte køer f.eks. kun er 75 % Jersey, vil de veje over 550 kg og dermed være ulovlige at have i stalden.

Det kan derfor blive nødvendigt at slagte nogle af de ældre og største køer i 2034, hvis ikke indkrydsningen bliver sat i gang hurtigst muligt.

Vil du have regnet efter, hvordan det kunne se ud i din besætning? 📞 Så kontakt Ruth Davis Kring på +45 40 51 51 25 eller [email protected].

Foto: Mads Klitgaard Olesen, Foto- og videograf, VikingDanmark

10/07/2026

Efter et travlt forår og en spændende start på året fyldt med simuleringer, scenarieanalyser og masser af snakke om køer og data er det tid til at prøve et nyt eksperiment:

Hvad sker der, når man erstatter simulationsmodeller med is, solskin og et par ugers sommerferie? ☀️🍦

Hos SimHerd holder vi sommerferie i uge 29, 30 og 31. Kresten og Bodil holder dog øje med mails og support i uge 29, inden vi alle holder fri i uge 30. I uge 31 er Jehan tilbage og klar til at hjælpe, hvis der skulle opstå noget.

Tak til kunder, samarbejdspartnere og alle jer, der følger med i det, vi laver. Vi glæder os til at vende tilbage efter sommeren.

Rigtig god sommer! 💙🐄

Photos from SimHerd's post 07/07/2026

Det er altid spændende, når forskning bekræfter det, vi allerede kan se i vores egne data.

I den værdibaseret beregningsmodul får kalve med en højere vægt ift. deres alder en højere værdi, fordi de typisk har et større potentiale for at vokse og præstere senere i livet.

Det billede bliver nu bakket op af et nyt tysk studie som netop er offentliggjort i Journal of Dairy Science.

Forskerne fulgte næsten 4.000 kvier fra fødsel til anden laktation og fandt, at de dyr, som var lettest ved første kælvning, også var dem, der:

🐄 havde en lav fødseslvægt
🐄 havde mere sygdom som kalve – især diarré og lungebetændelse.
🐄 voksede langsommere og forblev mindre gennem opvæksten.
🐄 ydede mindre mælk i både 1. og 2. laktation.
🐄 havde større risiko for at blive udsat allerede i 1. laktation.

De lettere kvier blev ganske vist lettere drægtige som ungdyr, men den fordel opvejede ikke udfordringer med sundhed, produktion og holdbarhed. Det var også interessant at deres kalve også var mindre end køer, med en højere fødselsvægt. Der er altså også en arvelig komponent i spil.

For os understreger studiet, at fødselsvægten er meget mere end bare et tal ved fødslen. Den siger noget om kalvens potentiale resten af livet. Det stemmer godt overens med vores beregningsmodul, hvor lette kalve generelt forventes at have en lavere livstidsværdi og en større risiko for sygdom.

Reference: Schildhauer, A. et al. (2026). Associations between body weight at first calving and growth, health, reproduction, milk production and culling in Holstein cows. Journal of Dairy Science.

Photos from SimHerd's post 02/07/2026

Når regnen står ned i stride strømme, er der god grund til at kigge forbi Hal Q og få en snak, hvis du er til Landsskuet 2026.

Vanen tro finder du SimHerd på VikingDanmark, hvor vi står klar til at snakke om stort og småt. Kresten er på pinden i dag, og fredag står Ruth klar.

Har du spørgsmål om afregningsmodulet, eller går du med tanker om en investering eller nogle fremtidsplaner, der skal undersøges, så tøv ikke med at kigge forbi til en uforpligtende snak.

Photos from SimHerd's post 12/06/2026

Hvad er værdien af en død kalv? 🐄

Det var emnet, da Ruth Davis deltog i den første Slagtekalvens Dag, arrangeret af LVK Kvæg og Danske Slagtekalveproducenter. En rigtig god dag med 150 deltagere fra hele den danske slagtekalveproduktion 👏

Men tilbage til emnet: Hvad koster det egentlig, når en kalv går tabt?

Ligesom i mange andre lande er prisen på kalve i Danmark steget markant de seneste år – især for krydsningskalve. Faktisk er priserne tredoblet på bare tre år 📈

Det betyder, at indkøbsprisen på kalven nu udgør en stor del af det økonomiske tab ved kalvedødelighed, sammen med foderomkostninger og den mistede indtjening ved slagtning.

Beregningerne viste, at tabet ved en død kalv kan være betydeligt:
💰 Ca. 7.000 kr. for en Holstein-tyrekalv
💰 Op til 12.000 kr. for en god krydsningstyrekalv

Afhængigt af besætningens dødelighed (2,4–10,6 %) svarer det til en ekstra omkostning på mellem 200 og 1.000 kr. for hver kalv, der indsættes i besætningen.

Der er derfor et stort potentiale i at reducere kalvedødeligheden – både økonomisk, men også for dyrevelfærden og bæredygtigheden 🌱🐮

Heldigvis bød dagen på mange gode oplæg og konkrete løsninger til, hvordan vi kan forbedre kalvenes sundhed og trivsel og dermed reducere dødeligheden.

En meget inspirerende dag! ☀️

Som Jesper Arnth Stampe, formand for L&F Kvæg, sagde i dagens afsluttende indlæg:

"Igennem de mørke skyer kan man faktisk godt se solen..."

Vil du placere din virksomhed øverst på Virksomhed-listen i Viborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse


Niels Pedersens Alle 2
Viborg
8830

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når SimHerd offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld dig

Vi meddeler dig, når der sker noget i Viborg.