10CV
10. Center Viborg er Viborg Kommunes samlede 10. klassetilbud. Center Viborg er en kommunal institution under Viborg Kommune. klasser.
Hvert år arbejder vores elever med afklaring, personlig og faglig udvikling, så de er helt klar til livet efter folkeskolen. Vi er kort fortalt en samling af alle folkeskolernes 10. Vi er et fællesskab, der sammen bliver lidt klogere på os selv og vores fremtid. Brobygning, praktik, valgfag, rejser, projekter, arrangementer, udfordringer og ansvar er med til at styrke vores sammenhold og gøre os lidt klogere på det hele. Og så er vi faktisk ret gode til at have det sjovt samtidig.
02/10/2026
Solen skinnede i dag - og pludselig stod fremtiden lidt klarere for nogle af vores elever.
På sporet Håndværkeren var dagens undervisning rykket fra skolens værksteder og klasselokaler til virkelighedens teknik og gravemaskiner, for Vils Entreprenørforretning A/S havde inviteret eleverne til at prøve kræfter med en række forskellige fag i branchen.
Vi kørte gravemaskine, målte land, kiggede på teknologi hos den tekniske designer og stiftede bekendtskab med både brolægning og kloakarbejde. Og der blev lyttet. Nysgerrigt og opmærksomt.
Ja, solen skinnede i dag, og flere af de unge skinnede lidt med. Nogle satte sig til rette i maskinerne, som havde de aldrig lavet andet, og inden dagen var omme, var fremtidsplaner lagt.
Det er en af flere fine opgaver, vi har på 10CV: at hjælpe vores elever med at blive afklaret. Ikke alle ved, hvad de skal, kan eller vil, når folkeskoletiden rinder ud. For nogle går vejen videre til en ungdomsuddannelse. For andre begynder den måske et helt andet sted.
Der findes mange veje ind i arbejdslivet, og nogle gange skal man se dem tæt på, før man opdager, at én af dem kunne være ens egen. Derfor er vi ekstra glade, når virksomheder åbner dørene og hjælper os med at gøre mulighederne konkrete.
Tak til Vils for at vise os lærlingevejen. Og for at afslutte dagen helt rigtigt med hotdogs og kakao. 🌭
25/09/2026
Hvad vi har lavet i dag? Nåmn vi har formet kønsdele i ler og fundet på nye ord for dem. Vi har rørt ved … bananer? i gættekurve, vi har diskuteret grænser og normer, og vi har set dragshow. Blandt andet.
Seksualundervisning er grænseoverskridende i sin natur. Sådan er det bare. Men det kan også være kreativt, festligt og afvæbnende sjovt, og det var faktisk et af formålene med dagen i dag. SeXtember, kalder vi det.
Forestil jer otte forskellige workshops med
- skønhedsidealer og kropsnormer gennem tiderne
- debatter om grænser
- boder, der udfordrer vores måder at tænke på
- kaotiske, kreative konkurrencer om køn, s*x og de ord, vi bruger
- køn og kasser
- rollespil. Hvem kan gennemskue hinanden?
- prævention og åbne snakke om holdninger og perspektiver
- hygiejne. Husk at vaske de hænder og den sok. Så er det sagt!
Og kirsebærret på toppen: Mizz Privileze. Et festfyrværkeri af en drag queen, der kender alt til de fordele og ulemper, der følger med, når man skiller sig ud fra det, vi kalder for normen.
SeXtember er en dag, der er skabt i et samarbejde mellem VIA University College og Viborg Ungdomsskole. De otte workshops er udtænkt og faciliteret af pædagoger fra Ungdomsskolens klubber, Sexualisterne og undervisere og studerende på VIA’s sygeplejerske- og pædagoguddannelser. VIA lægger lokaler til og åbner dørene for alle Ungdomsskolens 10. klasseelever.
Og syntes eleverne så, at det var akavet? I morges mødte Liva og Noah sammen med resten af 10.A ind til gummikønsdele og en snak om bakterier og seksuelt overførte sygdomme.
”Det var lidt … vi skulle lige i gang. Men underviserne var jo studerende, der vidste noget om det. Så er det ikke så akavet.”
”De vil selvfølgelig give os noget forskellig viden om det her emne, men de vil også gøre det mere normalt for os at tale om det. Og nu har vi jo fundet ud af, at vi har nået en alder, hvor vi godt kan tale om de her ting uden at det er pinligt.”
Det er anden gang, der er SeXtember for Viborg Kommunes 10. klasser. Vi håber, det kommer igen næste år.
06/03/2026
Stadionpøller, lodsedler, dribling, drama og dyst. Bannerbattle, slagsange - og fodboldtrøjer. Masser af fodboldtrøjer. Tak for en fantastisk fodboldtrøjefredag, 10CV. Tak for at pynte op og lege med.
Aldrig har det været så skægt at samle penge ind. 5610 kroner blev det til med stor hjælp fra og SecondSport.dk som donerede fede artikler til lodtrækningen - De er allerede på vej til Børnecancerfonden.
Nåede I det ikke lige, eller vil I bare rigtig gerne give lidt ekstra, så er indsamlingen altså åben en uge endnu. I kan donere via linket i kommentarfeltet.
02/03/2026
Kampen om heden, Old firm, Derby della Madonnina, El Clasico og El Pastico - Fjendtlighederne kan være mange på grønsværen, men på fredag viskes alle disse ud og vi mødes i den gode sags tjeneste, da den årlige Fodboldtrøjefredag løber af stablen.
Dagen er en del af Børnecancerfondens arbejde og går ud på at bryde billedet og iføre sig yndlingsklubbens trøje på arbejde eller i skole - man viser sit tilhørsforhold og driller rivalen, mens man danner fælles front mod cancer.
Det støtter vi selvfølgelig igen i år under paraplyen Pay It Forward, som handler om at gøre noget for andre. Fredagen kommer til at indeholde aktiviteter, dyster og quizzer, som skal sætte fokus på fodboldens (grønne) magi, som er med til at samle folk og give et gigantisk fællesskab uanset alder, køn og andre overbevisninger.
10CV har i denne forbindelse oprette en indsamling på Fodboldtrøjefredags hjemmeside og I kan være med til at støtte op om det gode formål ved at følge linket - pengene går direkte til Børnecancerfonden.
https://fodboldtroejefredag.boernecancerfonden.dk/fundraisers/viborg-10cv-stotter-op-om-kampen
Sammen står vi stærkere 💚
Viborg 10CV støtter op om kampen D. 6. marts trækker vi i trøjen og støtter børn i kampen mod kræft!FodboldtrøjeFredag har til formål at skabe opmærksomhed om netop det, og på den måde støtte Børnecancerfondens arbejde.Børnecancer...
14/11/2025
Nejjjj ... Har I været på TV? Ja, det har vi faktisk lige. 🎥
TV MidtVest havde fokus på børn og unge som en del af deres kommunalvalgstema, og Viborg Ungdomsskole var et oplagt sted at sende fra. 🎬
Lige herude ved Indgang Syd tog fire politikere/kandidater en debat om skolelivet i Viborg Kommune. Et emne, som vores unge har ret godt forstand på - i hvert fald set fra elevsiden. 🤓
Eleverne fra verdensborger- og iværksætter-sporet kom med deres bud på, hvad der kunne forbedre folkeskolen, så politikerne havde noget konkret og virkelighedsnært at forholde sig til. 🎤
Næh, man behøver ikke at være fyldt 18 for at få en smule demokratisk indflydelse. Det kan gøres på mange måder. 📢
Tak til TV MidtVest for at give os muligheden. 🙏
Se lige. Hvem vil ikke gerne hilses velkommen af sådan en sød flok? Vores elev-ambassadører stod klar med smil og goodiebags til alle, der kom forbi vores informationsaften i går. Det var som altid en fantastisk god oplevelse at hilse på alle, der kom forbi - og den 29. januar gør vi det igen. Det er klokken 17.00, og I skal være så velkomne. 🥰
Lige nu danser vores 10. klasses elever lancier i deres fineste gallatøj. Skoene er pudset, kjolerne stråler, og stemningen er magisk. Det er sidste skoledag, og den bliver fejret med manér!
Forude venter eksamenerne, men i aften fejrer vi alt det, de har opnået – sammen.
Tak for en fantastisk dag og aften, 10CV 2025 – I er helt uforglemmelige!
14/05/2025
10cv har været i gang med at lave anti-hærværks posters til at pynte skolen!🎨
De heldige vinder med de fedeste posters er 10B og 10H tillykke til dem!🎉
01/05/2025
Vi har haft ret travlt på det sidste. Studietur, Royal Siderun, Fodboldtrøjefredag ...
Heldigvis er noget af det blevet dokumenteret af vores kære elever fra Ambassaden. Det var også dem, der tog imod gæster til årets infoaftener. Her er de trukket i fodboldtrøjen og rapporterer direkte fra Fodboldtrøjefredag. God fornøjelse.
(De har også lavet film om både 10CV-skemaet og studieturen til Hamborg. Dem kan I finde på hjemmesiden 10cv.dk)
https://youtu.be/15geOMm_Prk
Fodboldtrøjefredag på 10CV 2025 Elevproduktion
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kategori
Kontakt skolen
Telefon
Adresse
Reberbanen 13
Viborg
8800
Åbningstider
| Mandag | 09:00 - 15:30 |
| Tirsdag | 09:00 - 17:00 |
| Onsdag | 09:00 - 17:00 |
| Torsdag | 09:00 - 17:00 |
| Fredag | 09:00 - 17:00 |
Underretninger
Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når 10CV offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.